Nytt om immaterialrett
Domænenavnet «www.care4pets.dk» skulle ikke overføres til klager
Det danske Klagenævn for Domænenavne traf den 9. november 2021 afgørelse i sag 2021-0213 mellem klager CBD-Care4pets («Care4pets») og indklagede INTERFARM AS («INTERFARM»). Care4pets har siden 2019 drevet virksomhed under navnet «care4pets» med henblik på salg af plejeprodukter til kæledyr. INTERFARM er registrant af domænenavnet «www.care4pets.dk» og har planer om i fremtiden at udvide sine aktiviteter i hele Skandinavien, herunder Danmark. Sagen drejede sig om, hvorvidt domænenavnet «www.care4pets.dk» skulle overføres til Care4pets.
Care4pets gjorde gældende, at INTERFARM aldrig havde taget domænet «www.care4pets.dk» i brug siden oprettelsen i 2017. Care4pets gjorde endvidere gældende, at Care4pets’ forretning var bundet op på navnet, at de havde opnået varemærkeregistrering af ordmærket, og at deres e-mailadresse indeholdt navnet.
Efter en interesseafvejning i medfør af lov nr. 164 af 26. februar 2014 («den danske domænelov») § 25, stk. 1 om god domænenavnsskik kom Klagenævnet for Domænenavne frem til, at Care4pets’ kommercielle interesse ikke vejede tungere end INTERFARMs interesse i fortsat at kunne disponere over domænenavnet «www.care4pets.dk». Klagenævnet lagde blandt andet vægt på, at navnet består af en sammenstilling af to almindelige engelske ord, samt et tal, der almindeligvis tillægges en sproglig betydning. Det måtte endvidere indgå i interesseafvejningen, at andre end sagens parter, som beskæftiger sig med eller er interesserede i plejeprodukter til kæledyr, kan have en naturlig interesse i at råde over domænenavnet.
INTERFARM fandtes ikke i forhold til Care4pets at have handlet i strid med god domænenavnsskik ved at have registreret og opretholdt registreringen af «www.care4pets.dk». Care4pets fik derfor ikke medhold i sagen, og INTERFARM kunne beholde registreringen af domænet.
Læs hele afgørelsen her:
https://www.domaeneklager.dk/sites/default/files/decision-pdf/2021-0213_care4pets.dk_.pdf
Domænenavnet www.smykkekompagniet.dk skulle overføres til klager
Det danske Klagenævn for Domænenavne traf den 28. oktober 2021 afgørelse i sag 2021-0178 mellem Smykke Kompagniet I/S («klager») og ERFA INVENTAR A/S («indklagede»). Sagen drejede sig om, hvorvidt domænenavnet «www.smykkekompagniet.dk» skulle overføres til klager.
Klager argumenterede blandt andet for, at indklagede havde købt domænenavnet med henblik på hamstring uden at have til hensigt at benytte domænenavnet, eftersom domænenavnet blev købt mindre end 2 måneder efter klagers virksomhed blev registreret.
Indklagede argumenterede derimod for, at domænenavnet skulle benyttes til en ny forretning med navnet Smykkekompagniet, og påberåbte til støtte herfor, at indklagede foruden at være først til køb af domænenavnet, også havde oprettet en Instagram-profil før klager.
Klagenævnet for Domænenavne foretog en interesseafvejning, herunder en afvejning af, om domænenavnet blev anvendt loyalt og til varetagelse af legitime interesser i medfør af lov nr. 164 af 26. februar 2014 («den danske domænelov») § 25, stk. 1, om god domænenavnsskik.
På baggrund af interesseafvejningen fandt Klagenævnet for Domænenavne det ikke godtgjort, at klagers interesse i domænenavnet væsentligt oversteg indklagedes, hvorved der ikke forelå en overtrædelse af domænelovens § 25, stk. 1, om god domænenavnsskik. Klagenævnet for Domænenavne lagde blandt andet vægt på, at indklagede ville benytte domænenavnet til en ny forretning under etablering. Det havde i denne forbindelse ingen betydning, at indklagede endnu ikke havde etableret en hjemmeside på domænenavnet. Indklagede skulle derfor ikke overføre domænenavnet.
Læs hele afgørelsen her:
https://www.domaeneklager.dk/sites/default/files/2021-10/2021-0178%2C%20smykkekompagniet.pdf
Domænenavnet «www.nexta.dk» skulle overføres til klager
Den 28. oktober 2021 traf det danske Klagenævn for Domænenavne afgørelse i sag J.nr.: 2021-0163 mellem klager Nexta ApS og indklagede Medieforeningen 2001 («Medieforeningen»). Nexta ApS udvikler software, herunder en platform til markedsføringskampagner til brug i e-commerce virksomheder. Nexta ApS havde registreret domænenavnet «nexta.io» til brug herfor i 2017. Medieforeningen er en forening af medier, der ofte er startups. Foreningen udlejer hosting-servere til sine medlemmer.
Den 14. marts 2020 registrerede Medieforeningen domænenavnet «www.nexta.dk». Spørgsmålet i sagen var, om Medieforeningen skulle overføre domænenavnet til Nexta ApS. Den 27. marts 2020 ændrede Nexta ApS selskabsnavn fra Next Advertising ApS til Nexta ApS. Medieforeningen gjorde derfor gældende, at de var først i tid med hensyn til «www.nexta.dk».
Klagenævnet for Domænenavne lagde imidlertid til grund, at Nexta ApS «i hvert fald fra maj 2017» havde brugt betegnelsen Nexta i forbindelse med markedsføring og salg i Danmark, og at betegnelsen Nexta i høj grad blev forbundet med netop Nexta ApS på internettet. På den baggrund fandt Klagenævnet for Domænenavne, at Nexta ApS havde opnået beskyttelse efter lov nr. 426 af 3. maj 2017 («den danske markedsføringslov») § 22 om beskyttelse af forretningskendetegn forud for Medieforeningens registrering af «www.nexta.dk». Klagenævnet fandt dette, selvom Nexta ApS ikke havde gjort noget anbringende vedrørende den danske markedsføringslovs § 22 gældende. Klagenævnet fandt det til gengæld ikke dokumenteret, at Nexta ApS havde stiftet en varemærkeret ved ibrugtagning efter lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 («den danske varemærkelov») § 3, stk. 1, nr. 3.
Klagenævnet lagde vægt på, at «www.nexta.dk» var identisk med Nexta ApS’ forretningskendetegn og blev anvendt til at viderestille til en hjemmeside, hvorpå der blev udbudt tjenesteydelser af samme eller lignende art, som Nexta ApS udbød. På den baggrund fandt Klagenævnet, at der forelå en nærliggende risiko for forveksling og dermed en overtrædelse af Nexta ApS’ rettigheder efter den danske markedsføringslovs § 22.
Medieforeningens anbringende om, at de havde registreret «www.nexta.dk» på vegne af den frivillige forening Nexta, og at denne forening derfor var den reelle registrant af domænenavnet, blev ikke taget til følge grundet manglende dokumentation.
Da Medieforeningen ikke havde godtgjort at have nogen anerkendelsesværdig interesse i at opretholde registreringen af «www.nexta.dk», fandt Klagenævnet for Domænenavne, at Medieforeningen havde overtrådt god domænenavnsskik, jf. af lov nr. 164 af 26. februar 2014 («den danske domænelov») § 25, stk. 1, ved at nægte at overdrage registreringen af «www.nexta.dk» til Nexta ApS. Medieforeningen skulle derfor overføre registreringen af «www.nexta.dk» til Nexta ApS.
Læs hele afgørelsen her:
https://www.domaeneklager.dk/sites/default/files/2021-10/2021-0163%2C%20nexta.dk_.pdf
«Yummi Gummi» var ikke forveksleligt med «Vitayummy»
Sø- og Handelsretten afsagde den 26. november 2021 dom i sagen BS-10861/2021-SHR mellem Nordic Nutriment ApS («sagsøger») og Skiin v/Lotte Lindgren («sagsøgte»). Sagen vedrørte, om sagsøgtes brug af betegnelsen «Yummi Gummi» krænkede sagsøgers rettigheder efter lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 («den danske varemærkelov») og lov nr. 426 af 3. maj 2017 («den danske markedsføringslov»).
Sagsøger havde varemærkeret til varemærket «Vitayummy», der var kosttilskud i vingummiform. Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgtes brug af betegnelsen «Yummi Gummi», der ligeledes var et kosttilskud i vingummiform, var forveksleligt med sagsøgers varemærke. Sagsøger fremlagde blandt andet eksempler, hvor en kunde og en influencer havde forvekslet produkterne.
Sø- og Handelsretten fandt, at varemærkerne både visuelt, fonetisk og betydningsmæssigt adskilte sig fra hinanden. I den forbindelse lagde retten til grund, at det alene var ordet «Yummy/Yummi», som varemærkerne havde tilfælles, mens ordet «vita» og «gummi» ikke havde nogen sammenhæng. På denne baggrund fandt Sø og Handelsretten, at der ikke var risiko for forveksling mellem varemærkerne, jf. den danske varemærkelovs § 4, stk. 2, nr. 2 om identiske og lignende varemærker.
Herudover fandt Sø- og Handelsretten det heller ikke godtgjort, at produkterne var markedsmæssigt forvekslelige, idet «Vitayummi» var en række kosttilskud med vitaminer, hvorimod «Yummi Gummi» kun var ét kosttilskud samt en række andre hårprodukter. Der var tillige en prisforskel mellem produkterne. Retten fandt derfor efter en samlet vurdering, at sagsøgte hverken havde overtrådt den danske markedsføringslovs § 22 om anvendelse af kendetegn egnet til at fremkalde forveksling med andre, eller den danske markedsføringslovs § 3 om god markedsføringsskik.
Læs resumé af dommen her:
https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-10861-2021-SHR.2330.aspx
Læs hele dommen her:
https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-10861-2021-SHR_Dom.pdf
Varemærket «BLÅ UGLER» krænket af «Små Ugler» og «Blå Ugler»
Den 29. november 2021 afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen BS-28753/2020-SHR mellem United Drinks A/S («United Drinks») og Spangsberg Chokolade A/S («Spangsberg») mod Spritfabrikken Danmark ApS («Spritfabrikken»). Det skulle undersøges om «Blå Ugler» var blevet en almindelig betegnelse for en bestemt smag og dermed var degenereret som varemærke. Endvidere omhandlede sagen, om Spritfabrikken havde krænket United Drinks’ og Spangsbergs rettigheder til varemærket «BLÅ UGLER», ved at fremstille, markedsføre og sælge spiritusprodukter under betegnelsen «Små Ugler» og/eller «Blå Ugler».
Spangsberg havde registreret varemærket BLÅ UGLER for konfektureprodukter, og United Drinks havde registreret varemærket BLÅ UGLER for alkoholholdige drikke, efter parterne indgik et samarbejde. United Drinks solgte først alkohol med smag af bolsjet «Blå Ugler». Spritfabrikken begyndte efterfølgende at sælge shotproduktet «Små Ugler». De mente ikke at dette krænkede sagsøgernes varemærker, idet betegnelsen «Blå Ugler» ikke opfattedes som et varemærke, men som betegnelsen for en bestemt smag på et bolsje. Sø- og Handelsretten fandt dog ikke, at «Blå Ugler» blev opfattet som en almindelig smagsbetegnelse. Retten lagde vægt på en undersøgelse, hvor ingen af deltagerne svarede «smag» på spørgsmålet om, hvad de forbandt med «Blå Ugler». Varemærkerne var derfor ikke degenererede og kunne ikke erklæres ugyldige efter lovbekendtgørelse nr. 88 af den 29. januar 2019 («den danske varemærkelov») § 28, stk. 1.
Retten fandt, at der var varelighed mellem United Drinks’ og Spritfabrikkens produkter og høj grad af lighed mellem de to mærker. Der var derfor forvekslingsrisiko mellem mærkerne og dermed tale om en varemærkekrænkelse. Der var imidlertid ikke varelighed mellem Spangsbergs og Spritfabrikkens produkter, og Sø- og Handelsretten fandt ikke, at Spangsbergs varemærkeret kunne udstrækkes til at også at omfatte shotprodukter. Dog havde Spritfabrikken ved at skrive «med smag af blå ugler» og «er baseret på smagen af blå ugler» på flaskerne, gjort brug af betegnelsen «Blå Ugler» i forbindelse med sit shotprodukt. Sø- og Handelsretten fandt derfor, at der forelå en krænkelse af Spangsbergs og United Drinks’ varemærker, jf. den danske varemærkelovs § 4, stk. 2, nr. 1. Desuden gav Spritfabrikkens brug af billeder med bolsjer formet som ugler, indtryk af, at der var forbindelse til Spangsbergs produkter, hvilket var illoyal markedsføring i strid med lov nr. 426 af 3. maj 2017 («den danske markedsføringslov») § 3 om god markedsføringsskik.
Spritfabrikken blev forbudt at fremstille, markedsføre og sælge spiritusprodukter under navnene «Små Ugler» og «Blå Ugler». De blev også forbudt at bruge billeder mv. af blå bolsjer formet som ugler i deres markedsføring. Spritfabrikken skulle ligeledes tilbagekalde og destruere de resterende flasker «Små Ugler». Endvidere skulle Spritfabrikken betale erstatning til United Drinks skønsmæssigt fastsat til 300.000 kr. samt et rimeligt vederlagt til Spangsberg skønsmæssigt fastsat til 100.000 kr.
Læs resumé af dommen her:
https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/-BS-28753-2020-SHR.2331.aspx
Læs dommen her:
https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-28753-2020-SHR_-_Dom.pdf
Retten fandt at varemærket «LEASYS» medførte en risiko for forveksling med varemærket «L’EASY»
Sø- og Handelsretten afsagde den 14. oktober 2021 kendelse i sagen BS-11438/2021-SHR mellem 3C RETAIL A/S («3C Retail») og Leasys Danmark, Filial af Leasys S.P.A., Italien («Leasys Danmark»). Sagen vedrørte, om brugen af varemærket «LEASYS» medførte en forvekslingsrisiko med varemærket «L’EASY». Sø- og Handelsretten fandt, at «LEASYS» kunne forveksles med varemærket «L’EASY», hvorefter retten nedlagde et forbud overfor Leasys Danmarks brug af varemærket samt et påbud om sikkerhedsstillelse.
3C Retail udbyder en række varer og tjenesteydelser, herunder lån, leasing og udlejningsaftaler. 3C Retail var før registreret i CVR under navnet «L’EASY», men skiftede i 2014 navn til 3C Retail. 3C Retail har siden 1993 haft registeret ord- og figurvaremærker til «L’EASY». Leasys Danmark udbyder biludlejning og andre ydelser, og blev registeret i CVR i 2020. Leasys Danmark har siden 2020 haft registreret en række EU-varemærkerettigheder der indeholder «LEASYS». Den 19. marts 2021 anlagde 3C Retail sag an ved Sø- og Handelsretten om nedlæggelse af forbud mod Leasys Danmarks brug af varemærket «LEASYS».
Sø- og Handelsretten skulle herefter prøve om betingelserne for nedlæggelse af forbud i § 413 i lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021 («den danske retsplejelov») var opfyldt. Sø- og Handelsretten fandt indledningsvis, at det var sandsynliggjort, at 3C Retail havde rettighederne til varemærket «L’EASY», jf. den danske retsplejelovs § 413, nr. 1. Sø- og Handelsretten bemærkede endvidere, at «L’EASY» var et velkendt varemærke, jf. § 4, stk. 2, nr. 3 i lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 («den danske varemærkelov»). På den baggrund fandt Sø- og Handelsretten at «LEASYS» var forveksleligt med L’EASY. Retten tog herefter stilling til, om der var tale om tjenesteydelser, der lignede hinanden, og fandt at ydelserne ikke var identiske. Retten bemærkede dog, at «L’EASY» nød beskyttelse som et velkendt varemærke, hvorfor Leasys Danmarks brug af varemærket «LEASYS» kunne udgøre en utilbørlig brug af varemærket «L’EASY», da der var tale om lignende ydelser. Leasys Danmarks adfærd nødvendiggjorde derfor, at der blev nedlagt forbud og udstedt påbud om sikkerhedsstillelse overfor Leasys Danmarks brug af varemærket «LEASYS», jf. den danske retsplejelovs § 413, nr. 2.
Læs resumé af kendelsen her:
https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-11438-2021-SHR.2324.aspx
Læs hele kendelsen her:
https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Anonymiseret_kendelse_BS-11438-2021-SHR.pdf
Go Strøm politianmeldt for ulovligt telefonsalg
Den danske Forbrugerombudsmand oplyste i en pressemeddelelse af 15. oktober 2021, at elselskabet Go Strøm er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden selv for uønsket telefonsalg efter lov nr. 1457 af 17. december 2013 («den danske forbrugeraftalelov») § 4 om henvendelse uden forudgående samtykke, og vildledning af forbrugere efter lov nr. 426 af 3. maj 2017 («den danske markedsføringslov») § 5, stk. 1 om vildledende markedsføring.
Politianmeldelsen skete på baggrund af adskillige klager fra forbrugere siden selskabets oprettelse i april 2021. Elselskabet havde blandt andet vildledt forbrugerne ved at udgive sig for at ringe fra deres nuværende elselskab og herefter tilmelde forbrugerne en elaftale fra Go Strøm uden forbrugernes viden, hvis forbrugerne oplyste CPR-nr. og kontooplysninger. Forbrugerombudsmanden vurderede, at denne vildledning var så grov, at det kunne være bedrageri, hvis forbrugerne led økonomiske tab ved overførslen til et andet elselskab.
Læs hele pressemeddelelsen her:
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2021/go-stroem-politianmeldt-for-ulovligt-telefonsalg/
Datingside idømt bøde for vildledning af forbrugere
Den 5. oktober 2021 offentliggjorde den danske Forbrugerombudsmand en pressemeddelelse om, at datingsiden www.dating.dk er blevet idømt en bøde på 50.000 kr. ved Vestre Landsret for at have overtrådt forbuddet mod vildledning i lov nr. 426 af 3. maj 2017 («den danske markedsføringslov») § 5, stk. 1 sammenholdt med § 8 og § 6, stk. 1 sammenholdt med § 8.
www.Dating.dk havde vildledt om prisen og bindingsperioden for datingabonnementet »+PlusProfil» ved at markedsføre et tilbud på profilen på kun én krone. På bannere på www.dating.dk stod der for eksempel: «[…] Så find kærligheden på dating.dk for kun 1 kr.» Det fremgik ikke af bannerne, at man ved benyttelse af tilbuddet blev tilmeldt et løbende betalingsabonnement. På den betalingsside, forbrugerne blev ledt hen til, når de klikkede på bannerne, stod det med småt, at der gjaldt en bindingsperiode på tre måneder, og at den samlede mindstepris var 299 kr.
Vestre Landsret fandt, at bannerne og betalingssiden var vildledende og i strid med den danske markedsføringslov. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at forbrugeren skulle afkrydse, at vedkommende accepterede betingelser om et løbende abonnement, i forbindelse med udfyldelse af oplysninger om betalingskort.
Ved Byretten i Viborg var dating.dk blevet idømt en bøde på 100.000 kr. Vestre Landsret nedsatte den til 50.000 kr. henset til sagsbehandlingstiden.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at dommen slår fast, at det er vildledende, hvis det ikke fremgår tydeligt, at der er en bindingsperiode på et abonnement, selvom forbrugerne accepterer de generelle betingelser for abonnementet. Forbrugere er således ikke bundet af et betalingsabonnement, hvis de ikke har fået tydelige oplysninger om abonnementet.
Læs hele pressemeddelelsen her:
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2021/datingside-idoemt-boede-for-vildledning-af-forbrugere/
To elselskaber politianmeldt for ulovligt telefonsalg
Den danske Forbrugerombudsmand politianmeldte den 15. november elselskaberne Grow Energy og Elektron for overtrædelser af lov nr. 1457 af 17. december 2013 («den danske forbrugeraftalelov») og lov nr. 426 af 3. marts 2017 («den danske markedsføringslov») ved uønsket telefonsalg og vildledning af forbrugerne. Virksomheden BigInGreenland blev endvidere politianmeldt for medvirken til Grow Energys telefonsalg.
Grow Energy blev politianmeldt for at have ringet til 12 forbrugere uden forudgående samtykke, jf. den danske forbrugeraftalelovs § 4, stk. 1 om forbuddet mod telefonsalg. Grow Energy blev endvidere anmeldt for at have vildlet 8 af de 12 forbrugere ved at udgive sig for at være forbrugernes elselskaber og give udtryk for, at forbrugerne kunne spare penge ved at skifte elselskab til Grow Energy, jf. §§ 5 og 6 i den danske markedsføringslov om forbuddet mod vildledning af forbrugere. BigInGreenland blev politianmeldt for at have medvirket til 9 ud af de 12 opkald.
Elektron blev politianmeldt for at have ringet til 12 forbrugere uden forudgående samtykke, jf. den danske forbrugeraftalelovs § 4, stk. 1 om forbuddet mod telefonsalg. Elektron blev også politianmeldt for at have vildledt tre af forbrugerne samt anvendt aggressiv markedsføringsstrategi overfor to af forbrugerne ved urigtigt at have oplyst, at forbrugerne havde vundet en konkurrence jf. §§ 5-6 og 9 i den danske markedsføringslov om forbuddet mod vildledning af forbrugere. Elektron har tilkendegivet, at elselskabet ønsker at betale en bøde, hvorefter sagen kan afsluttes.
Læs hele pressemeddelelsen her:
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2021/to-elselskaber-politianmeldt-for-ulovligt-telefonsalg/
Diskotek fik bøde for at rette markedsføring med alkohol mod unge
Den 4. oktober 2021 meddelte den danske Forbrugerombudsmand, at et diskotek havde markedsført tre arrangementer med omtale af alkohol over for unge på sin Facebook-side. Diskoteket blev politianmeldt og accepterede en bøde på 30.000 kr.
Ifølge lov nr. 426 af 3. maj 2017 («den danske markedsføringslov») § 11, stk. 2 er det forbudt at rette markedsføring på nettet, som indeholder omtale, billeder af eller henvisninger til alkohol, mod børn og unge under 18 år.
Diskotekets markedsføring af arrangementerne indeholdt blandt andet et billede af en mand med en flaske vodka i hånden, et billede med et skilt med teksten «GREY GOOSE WORLD’S BEST TASTING VODKA» og et billede med flere flasker spiritus på bordene. Facebook-opslagene var markeret med «16+«, hvorfor Forbrugerombudsmanden vurderede, at markedsføringen også rettede sig mod unge mellem 16 og 17 år. På den baggrund og med vægt på, at opslagene indeholdt billeder og omtale af alkohol, vurderede Forbrugerombudsmanden, at opslagene overtrådte den danske markedsføringslovs § 11, stk. 2.
