Østre Landsret ophævede midlertidige forbud og påbud vedrørende sklerose-lægemidler tildelt af Sø- og Handelsretten

Østre Landsret afsagde den 18. juli 2025 kendelse i de sambehandlede kæresager vedrørende ophævelse af midlertidige forbud og påbud rettet mod lægemidler til multipel sklerose. De midlertidige forbud og påbud var blevet pålagt af Sø- og Handelsretten på baggrund af et patent, som retten havde fundet gyldigt. Kæresagerne blev i Østre Landsret behandlet under sagsnumrene BS-13527/2025-OLR, BS-13836/2025-OLR, BS-16518/2025-OLR og BS-16523/2025-OLR.

Sagsøger var generikaproducenterne Sandoz A/S og Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB (»Sagsøger«) mod Biogen International GmbH og Biogen (Denmark) A/S (»Sagsøgte«). Tvisten i sagen drejede sig særligt om gyldighedsvurderingen af Sagsøgtes patent, og hvorvidt dette kunne danne grundlag for det midlertidige forbud og påbud nedlagt over for Sagsøger. Den Europæiske Patentmyndigheds (»EPO«) indsigelsesafdeling (»Opposition Division«) havde den 11. december 2024 truffet afgørelse vedrørende patentets gyldighed. Patentet blev vurderet ugyldigt i sin oprindelige form, men som følge af Sagsøgtes ændrede dosismængde i aktivstoffet i deres post-publicerede forsøg, fastslog EPO’s Opposition Division, at patentet kunne anvendes i begrænset form. Den begrænsede form indebar at patentet kun kunne anvendes til behandling af RRMS fremfor oprindeligt både MS og RRMS.

Østre Landsret fandt, modsat Sø- og Handelsretten, at der var en formodning for at patentet ikke var gyldigt hverken i oprindelig eller i begrænset form. Retten lagde vægt på, at ændringen i dosismængden skulle fortolkes som en svækket formodning for patentets gyldighed, og at afgørelsen fra EPO’s Opposition Division talte i retning af, at patentet også i begrænset form havde en svækket formodning for gyldighed.

I samme ombæring antog landsretten på baggrund af præmisserne i en lignende sag G 2/21 fra EPO’s appelinstans (»Technical Boards of Appeal«), at patentet ville være fundet ugyldigt af Technical Boards of Appeal grundet manglende opfindelseshøjde eller utilstrækkelig beskrivelse i tilfælde af en sag ved denne instans. Landsretten vurderede, at de post-publicerede forsøg ikke af Technical Boards of Appeal ville blive fundet tilstrækkelige som bevis for opfindelseshøjde. Det var derfor en retlig fejl, da EPO’s Opposition Division havde taget Sagsøgtes post-publicerede forsøg i betragtning i vurderingen af opfindelseshøjde.

Herefter fandt Østre Landsret det ikke sandsynliggjort, at Sagsøgtes patent var gyldigt. Landsretten ophævede følgelig de af Sø- og Handelsretten meddelte midlertidige forbud og påbud, da der ikke længere kunne støttes ret på patentet.

Læs Østre Landsrets kendelse her: https://www.domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2025/7/ikke-formodning-for-gyldighed-af-biogens-patent/

Sø- og Handelsretten frifandt EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear i sag om varemærket »FORZA«

Sø- og Handelsretten afsagde den 6. august 2025 dom i sag BS-38012/2021-SHR anlagt af Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp (»Sagsøger«) mod EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV (»Sagsøgte«) om påstået varemærkekrænkelse.

Retten lagde til grund, at Sagsøger var rettighedsindehavere til det registrerede danske varemærke »FZ FORZA« samt de registrerede EU-varemærker »FORZA« og »FZ«. Følgelig fremstod Sagsøgtes figurmærker »FORZA«, »FORZA FIGHTING GEAR« og »FORZA SPORTSWEAR« som visuelt identiske og forvekslelige med Sagsøgers varemærker, navnlig da »FORZA« udgjorde den primære bestanddel.

Herefter tog retten stilling til, om Sagsøgtes brug af de nævnte figurmærker ved salg og markedsføring i og til Danmark udgjorde en varemærkekrænkelse og/eller en overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»den danske lov om markedsføring«). Retten bemærkede, at selvom Danmark fremstod som leveringsdestination på Sagsøgtes hjemmeside, havde Sagsøgte iværksat foranstaltninger med henblik på at hindre levering, samt at der ikke konkret forelå dokumenterede leverancer til Danmark.

Retten fandt herefter, at valgmuligheden »Danmark« som leveringsdestination ikke alene var tilstrækkelig til at anse markedsføringen som rettet mod Danmark og konstaterede ligeledes, at der i 2018 var indgået en sameksistensaftale vedrørende »FORZA SPORTSWEAR« mellem Sagsøgte og den tidligere ejer af varemærket.

Retten udtalte på den baggrund, at der ikke forelå en krænkelse af Sagsøgers rettigheder efter den danske lov om markedsføring, hvorefter Sagsøgte blev frifundet.

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2025/8/ikke-kraenkelse-af-varemaerker/

Kodesproget FLOW tilhørte ikke sagsøger

Sø- og Handelsretten afsagde den 20. august 2025 dom i sag BS-64793/2023-SHR vedrørende en digital fodboldtræningsplatform. Tvisten i sagen omhandlede overdragelse af kodesproget FLOW. Sagens parter var henholdsvis sagsøger SoccerZoom ApS (»SoccerZoom«) og sagsøgte AREA9 INVEST ApS, privatpersonerne A og B, samt Area9 Lyceam ApS (»Area9«).

Den digitale fodboldtræningsplatform var en ophavsretligt beskyttet dataplatform med særskilt web- og appløsning med en licensstruktur udformet som en SaaS-løsning. SoccerZoom var udvikler af platformen, og Area9 var ophavsperson til idéen bag platformen. Platformen var udarbejdet gennem kodesproget FLOW, som var udviklet af Area9.

Retten afviste indledningsvis, at størstedelen af SoccerZooms påstande kunne danne grundlag for en domskonklusion, eftersom de var for brede og uklare. Derudover fulgte det af bevisførelsen, at ikke alle påstandene var tilstrækkeligt aktuelle, eftersom Area9 på loyal vis havde udvist de fornødne bestræbelser på at aflevere det relevante materiale fra platformen, som tilhørte SoccerZoom.

Derudover havde SoccerZoom gjort gældende, at de var blevet ejer af kodesproget FLOW, og at Area9 skulle tilpligtes, at anerkende SoccerZooms ikkeeksklusive, uopsigelige og vederlagsfrie brugsret til kodesproget FLOW. Retten fastslog dog, at eftersom FLOW ikke kunne anses for apportindskudt i SoccerZoom, ligesom der af ejeraftalen til platformen ikke var en brugsret til kodesproget uden en oprettelse af licensaftaler mellem parterne, måtte Area9 frifindes for denne påstand. Kodesproget FLOW skulle således ikke overdrages til SoccerZoom, da det ikke tilhørte SoccerZoom.

Dommen er den 2. september 2025 anket til Østre Landsret.

Læs Sø- og Handelsrettens dom her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2025/8/ikke-grundlag-for-erstatning/

Panelbeslag til lamelvægspanel krænkede patentrettigheder

Sø- og Handelsretten traf den 26. august 2025 afgørelse i sag BS-15935/2025-SHR vedrørende en mulig krænkelse af patentrettighederne til panelbeslag. Sagen var anlagt af PVH Production A/S (»PVH«) over for Viwa Wood ApS (»Viwa Wood«). Begge parter driver virksomhed med lamelvægspaneler, hvorpå der kan opsættes forskellige typer af beslag til diverse formål.

PVH nedlagde over for retten påstand om forbud og påbud mod at fremstille, udbyde, anvende eller omsætte fire af Viwa Woods panelbeslag. Viva Wood gjordede indsigelse imod, at der skulle foreligge krænkelser særligt ved henvisning til sammensætningen af panelbeslagene og monteringsmetoden af panelbeslagene.

Retten fandt dog, at Viva Woods indsigelser ikke var tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at der ikke forelå krænkelse. Retten fremhævede bl.a., at det ikke udelukkede krænkelse, at panelbeslaget var sammensat af flere dele end én, da patentet ikke indeholdt krav om én samlet del. Retten lagde ligeledes vægt på, at det ikke udelukkede krænkelse, at Viva Woods monteringsmetode adskilte sig fra PVH. Retten bemærkede i den forbindelse, at eventuel forskellig metode til montering ikke i sig selv kunne føre til, at de herved omstridte træk i patentet ikke var til stede.

Samlet set var det af retten sandsynliggjort, at Viva Woods panelbeslag krænkede PVHs patentrettigheder, og på den baggrund blev Viva Wood af retten meddelt et midlertidigt forbud og påbud.

Kendelsen er kæret til Østre Landsret.

Læs Sø- og Handelsrettens kendelse her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2025/8/forbud-panelbeslag/

Aevens brug af navnet og varemærket Aeven krænkende ikke Aivens EU-varemærker

Sø- og Handelsretten afsagde den 27. august 2025 dom i sag BS-32501/2024-SHR mellem Aiven Oy (»Aiven«) og Aeven A/S (»Aeven«) om en påstået krænkelse af Aivens varemærker efter artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 (»varemærkeforordningen«).

Aiven havde sagsøgt Aeven med påstand om, at Aeven skulle forbydes at benytte Aeven som navn, varemærke eller forretningskendetegn. Aiven havde siden den 24. august 2018 været indehaver af det registrerede ordmærke AIVEN. Ordmærket var selvopfundet med ingen indholdsmæssig betydning. Aiven udbød cloudbaserede softwareløsninger til virksomhedskunder som Adeo, Wolt og Decathlon.

Aeven offentliggjorde sit navn og varemærke AEVEN den 28. april 2023. Navnet var resultat af en navngivningsproces ledet af et reklamebureau, og ordet havde ingen indholdsmæssig betydning. Aeven udbød hybride cloud-tjenester, digitale arbejdspladser og netværk til kunder som Arla, Forsvaret og Banedanmark.

Retten skulle tage stilling til, om Aeven ved at bruge navnet og varemærket AEVEN havde krænket Aivens varemærkeret til ordmærket AIVEN. Retten fandt på den ene side, at varemærkerne lignede hinanden. Den visuelle forskel i ordenes anden vokal ændrede ikke på vurderingen. Retten lagde dog på den anden side vægt på, at både kunder og tjenesteydelser udbudt af virksomhederne var forskellige. Efter en helhedsvurdering kom retten frem til, at der ikke var risiko for forveksling, jf. varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, og frifandt derfor Aeven.

Læs Sø- og Handelsrettens dom her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2025/8/ikke-varemaerkekraenkelse/

Virksomhed politianmeldt for skjult reklame og vildledning om produkttest

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 2. juli 2025 at have politianmeldt virksomheden Obsidian Media ApS (»Obsidian Media«) for skjult reklame og for at vildlede om at have testet produkter.

Obsidian Medias hjemmesider gav indtryk af at indeholde uvildige anmeldelser og test af produkter, hvilket ikke var tilfældet, da produkterne aldrig var blevet testet af virksomheden selv. På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden, at Obsidian Media havde handlet i strid med vildledningsforbuddet i § 5 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»den danske lov om markedsføring«).

I tillæg indeholdt Obsidian Medias hjemmesider affiliate-links til andre virksomheders hjemmesider, hvorigennem Obsidian Media fik en indtægt. Der var således tale om reklamelinks. Forbrugerombudsmanden vurderede, at det ikke fremgik klart, at Obsidian Medias hjemmesider byggede på annonceaftaler, og at de dermed fremstod objektive ved at sløre deres kommercielle hensigt. Forbrugerombudsmanden anså derfor hjemmesiderne for skjult reklame i strid med § 6, stk. 4 i den danske lov om markedsføring.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20250702-forbrugerombudsmanden-politianmelder-obsidian-media-aps-for-skjult-reklame-og-vildledning-om-produkttest

Profil Optik kunne ikke dokumentere, at briller blev fremstillet af plastaffald fra havet

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) indskærpede den 4. juli 2025 vildledningsforbuddet i § 5 og § 6 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»den danske lov om markedsføring«) overfor den danske optikerkæde Profil Optik.

Profil Optik havde markedsført en brilleserie med udsagn om, at brillerne var fremstillet af genanvendt plast opsamlet fra havet. Derudover var brillerne blevet markedsført som klimavenlige og bæredygtige. Forbrugerombudsmanden bad Profil Optik om at dokumentere, at det også var tilfældet, jf. dokumentationskravet i den danske lov om markedsføring § 13.

Forbrugerombudsmanden fandt, at det ikke med sikkerhed kunne konstateres, at den plast, som brillerne blev fremstillet af, var blevet opsamlet fra havet. Det fremgik af den fremsendte dokumentation, at plasten kom fra gamle fiskenet, som Profil Optik fik fra en leverandør. Det fremgik dog ikke, hvordan leverandøren havde erhvervet fiskenettene.

Forbrugerombudsmanden vurderede på den baggrund, at markedsføringen kunne vildlede forbrugerne, og at det var vildledende at brillerne blev markedsført som klimavenlige og bæredygtige.

Læs Forbrugerombudsmandens afgørelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/2406796-optikerkaede-kunne-ikke-dokumentere-at-briller-blev-fremstillet-af-plastaffald-fra-havet

Virksomhed kunne ikke lovligt sende markedsføring af skønhedsprodukter til en tidligere kunde baseret på undtagelsen til spamforbuddet

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) traf den 6. august 2025 afgørelse i en sag vedrørende skønhedsprodukter som samlet kategori. Sagen blev behandlet med sagsnummer 25/06966.

Virksomheden ønskede at benytte sig af undtagelsen til spamforbuddet, som findes i § 10, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»den danske lov om markedsføring«), hvorefter en virksomhed kan sende markedsføring til en tidligere kunde uden forudgående samtykke. Spørgsmålet i sagen var om markedsføring af skønhedsprodukter kunne anses for at være tilsvarende produkter, da dette er en betingelse for at kunne omfattes af undtagelsen til spamforbuddet.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at markedsføringen af skønhedsprodukter bredt set ikke kunne anses som tilsvarende produkter, da virksomhedens produktsortiment bestod af flere forskellige kategorier af skønhedsprodukter. Forbrugerombudsmanden udtalte, at kategorierne af skønhedsprodukter, såsom hårprodukter, parfume eller makeup, adskilte sig for meget fra hinanden til at kunne anses som tilsvarende produkter.

Virksomheden kunne derfor ikke anvende undtagelsen til spamforbuddet med henblik på markedsføring til tidligere kunder uden fornyet samtykke.

Læs Forbrugerombudsmandens afgørelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/2506966-en-virksomhed-kunne-ikke-lovligt-sende-markedsfoering-af-skoenhedsprodukter-til-en-tidligere-kunde-baseret-paa-undtagelsen-til-spamforbuddet

NPV A/S lovede for mange kvadratmeter i projektbyggeri og skulle betale bøde på en kvart million kroner

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 5. september 2025, at ejendomsudvikleren NPV A/S (»NPV«) havde givet vildledende oplysninger om antal kvadratmeter i forbindelse med markedsføring af projektbyggeriet Strandgården på Amager.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte sagen mod NPV i 2018 under sagsnummeret 18/05421. Der er herefter blevet afsagt dom af Østre Landsret.

NPV havde angivet arealerne for de enkelte rum på plantegningen men også medregnet arealet af vægge og mure i arealangivelsen. Det angivne areal svarede derfor til det samlede tinglyste areal men ikke til det reelle areal af de færdige lejligheder. Landsretten bemærkede, at arealangivelserne resulterede i væsentlige arealforskelle fra salgsbrochuren til den færdige lejlighed. På den baggrund vurderede retten, at det var vildledende at benytte disse arealangivelser i plantegningen, jf. § 5 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»den danske lov om markedsføring«).

Landsretten fandt det dog ikke tilstrækkeligt bevist, at potentielle købere blev vildledt om lejlighedernes størrelse på Strandgårdens hjemmeside ved brug af ordet »nettoareal« om det tinglyste areal.

Bøden blev fastsat til 500.000 kr. under hensyn til overtrædelsens grovhed, omfang og de tilsigtede økonomiske konsekvens, men bøden blev på grund af lang sagsbehandlingstid nedsat til 250.000 kr.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/ressemeddelelser/2025/20250905-dom-ejendomsudvikler-lovede-for-mange-kvadratmeter-i-projektbyggeri-og-skal-betale-boede-paa-en-kvart-million-kroner

Både annoncør og annonceplatform var ansvarlige for vildledende udsagn om kræft

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) vurderede den 10. september 2024 et markedsføringsudsagn om koblingen mellem indeklimatjek og kræft som ulovlig efter § 3 og § 5 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»den danske lov om markedsføring«) om god markedsføringsskik og forbud mod vildledning.

Forbrugerombudsmanden fandt, at annonceteksten »TJEK DIT INDEKLIMA OG UNDGÅ KRÆFT« fra virksomheden RadonDanmark (Kjær Hansen ApS) (»RadonDanmark«), publiceret på Bownty ApS’ annonceplatform bownty.dk (»Bownty«), var i strid med både vildledningsforbuddet og god markedsføringsskik. Annonceplatformen Bownty havde et medansvar for markedsføringen, særligt fordi de havde udarbejdet den i samarbejde med annoncøren.

Virksomhederne kunne ikke dokumentere, at man ved et tjek af indeklimaet kunne undgå kræft, hvorfor det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at udsagnet var vildledende. Forbrugerombudsmanden bemærkede, at radonpåvirkning ifølge den danske Sundhedsstyrelse udgjorde én af flere faktorer i at udvikle kræft, hvorfor man ikke kunne slutte, at man ved et indeklimatjek kunne undgå kræft. Derudover spillede udsagnet på frygt hos forbrugeren om udviklingen af kræft, hvis der ikke blev foretaget et indeklimatjek. Udsagnet var derfor også i strid med god markedsføringsskik.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20250910-annoncoer-og-annonceplatform-overtraadte-markedsfoeringsloven-med-udsagn-om-kraeft

Forbrugerombudsmanden anker dom om Jyske Banks opkrævning af negative renter

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 12. september 2025, at den har anket Sø- og Handelsrettens dom i sagen mod Jyske Bank om negative renter til Højesteret. Sø- og Handelsretten frifandt Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders konti.

Forbrugerombudsmanden er uenige i rettens fortolkning af den danske forbrugeraftalelovgivning. Forbrugerombudsmanden anser sagen for principiel for så vidt angår spørgsmålet om, hvor præcist en bank skal beskrive mulighederne for at ændre i dets aftaler med kunderne uden sidstnævntes accept, herunder at kunne indføre og opkræve negative renter.

Forbrugerombudsmanden vil derudover anmode Højesteret om at få en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen. Forbrugerombudsmanden har i sin pressemeddelelse henvist til fire domme afsagt af den tyske højesteret, som omhandlede lignende spørgsmål om bankaftaler, og hvor bankernes opkrævning af negative renter blev fundet ugyldige. Forbrugerombudsmanden finder de tyske domme relevante for anken, da de tyske domme er afsagt ud fra den tyske implementeringslov af samme EU-direktiv, som er implementeret i den danske forbrugeraftalelovgivning.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20250912-forbrugerombudsmanden-anker-dom-om-negative-renter

Væsensforskel mellem forbrugeropfattelse og den faktiske bæredygtighed førte til politianmeldelse over brug af bæredygtighedsudsagn

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) politianmeldte den 16. september 2025 Salling Group A/S (»Salling Group«), der står bag detailhandelskæden Netto, for vildledende markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»den danske lov om markedsføring«) § 5 og § 6.

Politianmeldelsen skete som følge af Sallings bæredygtighedsudsagn i forbindelse med markedsføring af Nettos økologiske produktlinje »ØGO«. Konkret havde Salling Group fremhævet Nettos »ØGO« som det fjerde mest bæredygtige mærke i Danmark. Forbrugerombudsmanden bemærkede, at dette udsagn imidlertid var baseret på en privat spørgeundersøgelse af forbrugernes opfattelse af det nævnte mærke, og at det ikke var et udtryk for den reelle klima- og miljøbelastning af ØGO-produkter.

Sagen er Forbrugerombudsmandens tredje sag på tre år om Salling Groups brug af vildledende bæredygtighedsudsagn i deres markedsføring.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20250916-forbrugerombudsmanden-politianmelder-salling-group-for-vildledende-baeredygtighedsudsagn-om-nettos-oego-maerke

Mærker uden kriterier for anvendelse vildledte forbrugerne

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 18. september 2025, at virksomheden Makeitmedia havde overtrådt vildledningsforbuddet i § 5 og § 6 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»den danske lov om markedsføring«) ved at markedsføre mærker uden indhold.

Virksomheden Makeitmedia havde markedsført og solgt mærker til at indsætte på hjemmesider uden kriterier eller kontrol med anvendelsen af mærket. Således havde hjemmesidernes købte mærker reelt ikke noget indhold. Makeitmedia tilbød blandet andet et CSR-mærke, et Sundt Arbejdsmiljø-mærke, et Stop Papirspild-mærke og et Sikkerhedsmærke.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at Makeitmedias mærker blev markedsført på en måde, som var egnet til at give forbrugeren indtryk af, at virksomheden adskilte sig positivt fra andre virksomheder, men da dette ikke var tilfældet, var mærkerne vildledende for forbrugeren.

Forbrugerombudsmanden fremhævede derudover, at Sikkerhedsmærket dog havde et kriterie for anvendelse, hvilket var et SSL-certifikat, men da et SSL-certifikat er en sædvanlig standard for branchen, må det ikke markedsføres som noget særligt. Gennem brugen af sikkerhedsmærket, blev SSL-certifikater fremhævet som noget særligt, og sikkerhedsmærket var derfor vildledende.

Forbrugerombudsmanden har indskærpet reglerne om vildledende markedsføring overfor virksomheden, og Makeitmedia har lukket deres syv hjemmesider, som solgte mærkerne.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20250917-maerker-uden-indhold-vildleder-forbrugerne

Forbrugerombudsmandens årsberetning for 2024

Den 15. september 2025 har den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«)udgivet årsberetningen for 2024. Årsberetningerne er et indblik i, hvad Forbrugerombudsmanden har beskæftiget sig med i det forgangne år. I 2024 har særlige indsatsområder været; uretmæssig markedsføring i form af vildledende bæredygtighedsudsagn (»greenwashing«), internationalt samarbejde samt influenceres markedsføring over for børn og unge.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20250915-forbrugerombudsmandens-aarsberetning-2024-stor-arbejdsindsats-paa-det-groenne-omraade

Læs Forbrugerombudsmandens årsberetning for 2024 her: https://forbrugerombudsmanden.dk/media/bltmetpg/forbrugerombudsmandens-aarsberetning-2024-wa.pdf