Gå til innhold

Lov & Data

Forbud mod Huawei-udstyr var lovligt, men udgjorde ekspropriation

Av Tue Goldschmieding, partner i Gorrissen Federspiel og dansk redaktør for Lov & Data.

Illustrasjon: Coulorbox/ChatGPT

Østre Landsret afsagde den 24. juni 2026 dom i sag BS-61725/2023-OLR mellem TDC NET A/S og Forsvarets Efterretningstjeneste v/Center for Cybersikkerhed (»CFCS«). Sagen angik, hvorvidt CFCS’ forbud mod TDC NET A/S’ brug af Huawei-udstyr i den danske telekommunikationsinfrastruktur var lovligt og, i givet fald, om forbuddet forpligtede staten til at betale erstatning.

TDC NET A/S havde siden 2011 anvendt udstyr fra Huawei i selskabets datatransmissionsnetværk. I 2023 nedlagde CFCS i medfør af § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 1156 af 8. juni 2026 om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur (»den danske telesikkerhedslov«) forbud mod, at TDC NET A/S opretholdt og anvendte Huawei-udstyret. Forbuddet var begrundet i sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved Huaweis udstyr, herunder manglende testning og adgang til fuld kildekode.

Forbuddet var begrundet i sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved Huaweis udstyr, herunder manglende testning og adgang til fuld kildekode.

Da det ikke var teknisk muligt blot at udskifte dele af netværket, var TDC NET A/S nødsaget til at udskifte hele infrastrukturen. TDC NET A/S påstod, at forbuddet var uhjemlet og erstatningspådragende.

Landsretten fandt, at CFCS’ afgørelse havde den fornødne hjemmel i den danske telesikkerhedslov. Landsretten fandt imidlertid, at de vidtgående økonomiske konsekvenser for TDC NET A/S udgjorde ekspropriation, og tilpligtede CFCS at betale 80 millioner kr. i ekspropriationserstatning.

Læs afgørelsen her: https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/media/wgelogp5/bs-61725-23.pdf

Tue Goldschmieding