3/2023: Immaterialrett
01/09/2023

Nytt om immaterialrett i Danmark og EU

Av Tue Goldschmieding, partner i Gorrissen Federspiel og en av de danske redaktørene for Lov&Data.

Betegnelsen »Emmentaler« kan ikke beskyttes som EU-varemærke for oste

Den Europæiske Unions Ret (»Retten«) afsagde den 24. maj 2023 dom i sag T-2/21 mellem Emmentaler Switzerland og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (»EUIPO«). Tvisten omhandlede Emmentaler Switzerlands anmodning om annullation af EUIPO’s afgørelse, der blev truffet den 28. oktober 2020.

Den 4. oktober 2017 fik Emmentaler Switzerland en international registrering af ordmærket »Emmentaler« for varer, der henhører under klasse 29. Den 7. december 2017 blev den internationale registrering meddelt EUIPO, som den 9. september 2019 afviste registreringsansøgningen med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (»varemærkeforordningen«) artikel 7, stk. 1, litra b og c i samt artikel 7, stk. 2, der omhandler absolutte registreringshindringer. Afslaget blev begrundet med, at ordmærket var beskrivende for en type af ost.

Emmentaler Switzerland hævdede, at ordmærket udgjorde et EU-kollektivmærke, som indikerede den geografiske oprindelse af osten i overensstemmelse med varemærkeforordningens artikel 74, stk. 2 om certificeringsmærker. Emmentaler Switzerland argumenterede desuden for, at ordmærket ikke udtrykte en egenskab specifikt forbundet med denne type ost.

Retten konkluderede, at den relevante kundekreds umiddelbart opfattede ordmærket »Emmentaler« som en betegnelse for en bestemt type ost. Under sagen fremlagde EUIPO ordbogen Dudens definition på ordet »Emmentaler«, der ikke skriver noget om oprindelsen, men alene om ostetypen.

Hvad angik spørgsmålet om, hvorvidt ordmærket var et kollektivmærke, fastslog Retten, at undtagelsen i varemærkeforordningens artikel 74, stk. 2, giver mulighed for, at tegn eller angivelser, der i handlen kan fungere som betegnelser for de pågældende varers geografiske oprindelse, kan udgøre kollektivmærker uanset bestemmelsen i forordningens artikel 7, stk. 1, litra c. Retten bemærkede imidlertid, at undtagelsen bør fortolkes snævert navnlig for at sikre en præcis anvendelse af bestemmelsen. Alene tegn, der utvetydigt angiver varernes geografiske oprindelse, kunne således nyde beskyttelse som kollektivmærker. Tegn, der alene angiver varers art, beskaffenhed, mængde, anvendelse eller andre egenskaber, kunne derimod ikke nyde samme beskyttelse.

På baggrund af dette konkluderede Retten, at »Emmentaler« ikke kunne beskyttes som et kollektivmærke, og Retten bekræftede således EUIPO’s tidligere afgørelse.

Læs hele dommen her: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=274062&pageIndex=0&doclang=DA&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=3566030

EUIPO indgår samarbejdsaftale med Ukraine

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (»EUIPO«) og Ukraines Nationale Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Innovation (»UANIPIO«) indgik den 5. juli 2023 en ny samarbejdsaftale med henblik på at fremme Ukraines system for immaterielle rettigheder samt styrke dets institutionelle kapacitet.

Aftalen udmønter sig som en underskreven Memorandum of Understanding (MoU), hvis primære fokus er at styrke EU’s samarbejde med Ukraine på området for intellektuel ejendomsret. Aftalen må desuden ses i lyset af Ukraines status som EU-kandidatland, hvor den udgør skridt i retning af Ukraines tættere integrering med EU’s indre marked.

MoU’en giver UANIPIO mulighed for at drage fordel af værktøjer til IP-management og undersøgelse, harmonisering af varemærke- og designregistrering samt undersøgelsespraksisser. Hertil kommer nye muligheder for træning af og samarbejde mellem medarbejdere.

MoU’en vil også styrke håndhævelsesrelaterede aktiviteter såsom gensidig udveksling af information angående IP-relaterede undersøgelser eller anti-scam. Herudover muliggøres integrering af Ukraines varemærke- og designdata i EUIPO’s varemærke- og designdatabaser.

Ifølge Andrea Di Carlo, EUIPO’s vicedirektør, vil harmoniseringen med EU-regler forventeligt øge udenlandske investeringsmuligheder i Ukraine samt facilitere internationaliseringen af lokale virksomheder i Ukraine. Di Carlo mener endvidere, at opgraderingen af Ukraines IP-system vil spille en positiv rolle i Ukraines vej mod integration med EU.

Læs EUIPO’s pressemeddelelse her: https://www.euipo.europa.eu/da/news/euipo-and-ukraine-forge-new-partnership

Karikaturtegning og fotografi af Den Lille Havfrue ikke i strid med ophavsretten

Højesteret afsagde den 17. maj 2023 dom i sagen BS-24506/2022-HJR mellem den ansvarshavende chefredaktør på Berlingske (»Berlingske«) og Billedhuggeren Edvard Eriksens Arvinger I/S (»arvingerne«). Højesteret frikendte og underkendte dermed Østre Landsrets afgørelse af 9. februar 2022 i sagen BS-47536/2020-OLR, hvorved Berlingske var blevet dømt til at betale 300.000 kroner i erstatning til arvingerne.

Skulpturen af Den Lille Havfrue blev skabt i 1913 af billedhuggeren Edvard Eriksen. Ophavsretten til et værk varer indtil 70 år er forløbet efter ophavspersonens dødsår. Edvard Eriksen døde i januar 1959, hvilket betyder, at ophavsretten til Den Lille Havfrue fortsat består.

Berlingske offentliggjorde en tegning den 18. maj 2019, der viste Den Lille Havfrue med et zombilignende ansigt påført titlen »Ondskaben i Danmark«. Tegningen blev udgivet sammen med en artikel om debatkulturen i forbindelse med valgkampen til folketingsvalget i 2019. Den 22. april 2020 offentliggjorde Berlingske en artikel, der viste et fotografi af Den Lille Havfrue med et mundbind på. Artiklen diskuterede et forskningsprojekt, der undersøgte forholdet mellem frygt for Covid-19 smitte og politisk observans.

Spørgsmål var således, om Berlingske havde krænket arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue ved at offentliggøre tegningen og fotografiet. Højesterets skulle afgøre, hvorvidt tegningen og fotografiet udgjorde selvstændige værker, og om der var tale om lovlige parodier eller karikaturer.

Højesteret fastslog først og fremmest, at der findes et parodiprincip i dansk ophavsret. Højesteret fremhævede, at en parodi som sit væsentligste kendetegn skal minde om et allerede eksisterende værk, men samtidig skal udvise synlige forskelle, så der ikke er risiko for forveksling. Dommen understregede desuden, at det ikke er et selvstændigt krav, at parodien skal have sin egen originale karakter. I den konkrete sag konkluderede Højesteret dog, at zombietegningen rent faktisk fremstod som en karikatur, der med sine forskellige elementer opfyldte kravene til at udgøre et selvstændigt værk.

Højesteret konkluderede, at tegningen tydeligt refererede til Den Lille Havfrue som et nationalt symbol og altså ikke Den Lille Havfrue som et kunstnerisk værk. Højesteret understregede, at tegningen klart havde karakter af en karikatur, der med sine forskellige elementer havde et formål, der var meget forskelligt fra det originale værk, og derfor var omfattet af parodiundtagelsen.

Hvad angik fotografiet, var det ikke et spørgsmål om, hvorvidt der var tale om en karikatur omfattet af parodiundtagelsen. Berlingske gjorde derimod gældende, at fotografiet var beskyttet af ytringsfriheden efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Højesteret fastslog, at forskellige aspekter tages i betragtning for at afgøre, om en given ytring har samfundsmæssig betydning. Disse omfatter pressens centrale rolle i samfundet, det politiske indhold i udtrykket og den grundlæggende ret til kunstnerisk frihed. Der foretages en konkret vurdering af, om håndhævelsen af den påberåbte IP-rettighed resulterer i en bredere indskrænkning af ytringsfriheden, end hvad der er nødvendigt i et demokratisk samfund.

Højesteret fastslog i den konkrete sag, at fotografiet var en del af pressens generelle dækning af et emne af samfundsmæssig interesse, og at brugen af værket ikke medførte urimelig skade for arvingerne. Højesteret fremhævede også, at det var Den Lille Havfrues symbolske værdi, som var afgørende, og ikke Den Lille Havfrue som kunstværk. På den baggrund konkluderede Højesteret, at fotografiet ikke gik længere, end formålet med artiklen kunne begrunde.

Efter en samlet vurdering konkluderede Højesteret, at hverken tegningen eller fotografiet af Den Lille Havfrue krænkede arvingernes ophavsret. Berlingske blev også frikendt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) § 3 om god markedsføringsskik, idet både tegningen og fotografiet var en del af Berlingskes redaktionelle arbejde.

Læs hele dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300016/files/24506-2022_Dom_til_hjemmesiden.pdf

Illustrasjon: Mara Zemgaliete/Scandinavian StockPhoto

Betegnelsen »legaltech« er for alle

Østre Landsret afsagde den 28. juni dom i sag BS-34153/2022-OLR mellem Legaltech ApS (»LegalTech«) og Legal IT ApS (»Legal IT«). Tvisten drejede sig om, hvorvidt Legal IT’s brug af betegnelsen »LEGALTECH DENMARK« krænkede LegalTechs rettigheder i henhold til den danske lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 (»varemærkeloven«) og den danske lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 om markedsføring (»markedsføringsloven«).

Legal IT leverer legaltech-ydelser og rådgiver virksomheder om bl.a. GDPR og informationssikkerhed. På tilsvarende vis rådgiver i LegalTech om informationsteknologi.

Landsretten fastslog, at LegalTechs varemærkerettigheder til betegnelsen »LEGALTECH DENMARK« skulle fortolkes snævert. Landsretten fremhævede bl.a., at begrebet »legaltech« har et bredt anvendelsesområde og omfatter teknologier og digitale løsninger, der bruges inden for den juridiske branche. Brug af betegnelsen for ydelser, der har karakter af legaltech, eller som kendetegn for virksomheder, der udbyder sådanne ydelser, vil derfor ikke udgøre en krænkelse af LegalTechs varemærkeret.

Da LegalTech ikke havde godtgjort, at Legal IT havde anvendt den omtvistede betegnelse til andre formål end markedsføring af tjenesteydelser, der var inden for kernen af begrebet »legaltech« fandt Landsretten, at der ikke forelå nogen krænkelse af LegalTechs varemærkerettigheder. Endeligt fandt Landsretten, at LegalTech ikke kunne forhindre Legal IT’s brug af betegnelsen »LEGALTECH DENMARK« i medfør af markedsføringsloven.

Læs hele Østre Landsrets dom her: https://domstol.dk/media/1flbgmbh/dombog.pdf

Læs hele Sø- og Handelsrettens dom her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-37430-2021-SHR_Dom.pdf

Østre Landsret ophæver Sø- og Handelsrettens forbud i sag om varemærkekrænkelse

Østre Landsret afsagde den 7. juli 2023 kendelse i sag BS-10051/2023-OLR mellem Forza Fighting Gear BV (»Forza Fighting«) og EPC Alternative Source (»EPC«) over for Victor Rackets Ind. Corp (»Victor Rackets«) og Sports Group Denmark A/S. (»Sports Group«)

Sagen angik, om der var grundlag for at opretholde eller ophæve et overfor Forza Fighting og EPC nedlagt forbud mod at anvende ordet »FORZA« samt to ordkombinationer med ordet »FORZA« og dertilhørende figurmærker i forbindelse med salg og markedsføring af sportstøj og -udstyr i Danmark. Sø- og Handelsretten nedlagde det pågældende forbud den 25. januar 2023.

Ifølge lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 (»den danske retsplejelov«) § 413, nr. 2, er det en betingelse for at meddele forbud, at den anmodende part sandsynliggør, at modpartens adfærd nødvendiggør et sådant forbud. Victor Rackets og Sports Group skulle således sandsynliggøre, at Forza Fighting og EPC’s salgs- og markedsføringsaktiviteter, herunder navnlig anvendelsen af deres hjemmeside, medførte risiko for overtrædelse af Victor Racket og Sports Groups varemærkerettigheder.

Østre Landsret udtalte i den forbindelse, at det må vurderes fra sag til sag, om der er konkret tegn på, at udbud til salg på en hjemmeside, der er tilgængelig på et andet varemærkes område, også henvender sig til forbrugere på dette område.

I modsætning til Sø- og handelsretten mente Østre Landsret, at dette ikke var tilfældet, eftersom det ved bevisførelsen blev lagt til grund, at der ikke var foretaget salg til Danmark, og at der heller ikke var udsigt til, at dette ville ske i fremtiden. Den omstændighed, at det havde været muligt at vælge Danmark som leveringssted på hjemmesiden, samt at der var foretaget nogle danske testkøb, som alle blev annulleret, var ikke tilstrækkeligt til at sandsynliggøre nødvendigheden af et forbud. Østre lagde herudover til grund, igen i modsætning til Sø-og Handelsretten, at der var indgået en sameksistensaftale om anvendelse af det registrerede varemærke »FORZA SPORTSWEAR«, og at parterne var bundet af denne.

Østre Landsret fandt det derfor ikke sandsynliggjort, at der var udsigt til, at Forza Fighting og EPC ville krænke Victor Rackets og Sports Groups varemærkerettigheder i Danmark.

Østre Landsret tiltrådte således Sø- og Handelsrettens mindretals vurdering, hvorved forbuddet blev ophævet.

Læs hele Østre Landsrets kendelse her: https://domstol.dk/media/hxknrylf/kendelse-bs100512023.pdf

Læs hele Sø- og Handelsrettens kendelse her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-37996-2021-SHR_Kendelse.pdf

Animerede reklamer krænker ikke rettighederne til det danske landshold

Sø- og Handelsretten afsagde den 20. april 2023 dom i sag BS-26458/2022-SHR mellem Power A/S (»Power«) og DBU A/S samt DANSK BOLDSPIL-UNION (samlet »DBU«). Tvisten vedrørte dels om en række af Powers reklamer krænkede DBU’s kommercielle rettigheder til det danske landshold, dels om visse udsagn, fremsat af DBU’s kommercielle direktør, udgjorde en overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«).

I forbindelse med fejringen af EM-slutrunden i 2021 lancerede Power tre forskellige reklamer under temaet »Den store fodboldfest«. De omtvistede reklamer viste en jublende animeret figur iført en fodboldtrøje på et stadion, hvor flere fodboldspillere befandt sig i baggrunden. I en radioudsendelse vedrørende konflikten mellem parterne udtrykte den kommercielle direktør hos DBU kritik af Powers markedsføringsmetoder. Han påpegede bl.a., at Power tidligere havde været involveret i flere sager ved den danske Forbrugerombudsmand.

Sø- og Handelsretten fandt, at Powers reklamer ikke krænkede DBU’s rettigheder til det danske fodboldlandshold. Det skyldtes, at reklamerne skildrede en generisk situation i en professionel fodboldkamp, som ikke skabte konkrete associationer til det danske fodboldlandshold. Retten lagde bl.a. vægt på, at de omstridte reklamer ikke indeholdt nuværende eller tidligere landsholdsspillere og at trøjens design var væsentligt forskellig fra den rød/hvide landsholdstrøjetrøjen. Endvidere fastslog retten, at detailvirksomheder generelt har ret til at markedsføre sig i forbindelse med store nationale begivenheder.

Med hensyn til udsagnene fremsat af DBU’s kommercielle direktør, fandt Sø- og Handelsretten, at disse udtalelser ikke havde karakter af misrekommandering af Power. Desuden fandt retten, at udsagnene ikke kunne betragtes som aggressive eller utilbørlige i markedsføringssammenhæng.

Dommen er anket til Østre Landsret.

Læs hele Sø- og Handelsrettens dom her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_(Power_mod_DBU).pdf

Krænkelse af personligheds­retten ved brug af prominente sportsudøvere på Facebook og Twitter

Sø- og Handelsretten afsagde den 8. maj 2023 dom i sag BS-968/2022-SHR mellem Spillerforeningen, som mandatar for en lang række kendte danske fodboldspillere (heriblandt Christian Eriksen, Lasse Schöne, Kasper Schmeichel og Simon Kjær), Danske Elitesportsudøveres Forening, som mandater for Viktor Axelsen, og Håndbold Spiller Foreningen, som mandatar for Mikkel Hansen, mod Hillside (New Media Malta) Plc, der står bag bettingsitet Bet365 (»Bet365«).

I perioden fra februar 2019 til marts 2021 havde Bet365 offentliggjort indhold på Facebook og Twitter, der afbildede sportsudøverne i aktion med tilhørende beskrivelser. Dette skete oftest i forbindelse med større sportsbegivenheder. Eksempelvis delte Bet365 i forbindelse med semifinalen i Champions League i 2019 et opslag på Facebook med teksten: »Hvilken dansker håber du at se i Champions League finalen? Lasse Schöne eller Christian Eriksen«. I kommentarsporet til opslaget linkede Bet365 til deres bettingsite, hvor det var muligt at placere væddemål på kampen.

Spørgsmålet var således, hvorvidt Bet365 lovligt kunne bruge billeder og navne på sportsudøverne på Facebook og Twitter uden deres forudgående tilladelse. Navnlig om billedernes brug kunne betegnes som legitim redaktionel anvendelse, eller om der var tale om ulovlig kommerciel brug.

Personlighedsretten sikrer enhver mod ulovlig brug af ens navn og billede. På baggrund af lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) § 3, stk. 1 om god markedsføringsskik, og særligt almindelige retsgrundsætninger, der blev fastslået i Buster Larsen-dommen (U.1965.126H), kan det udledes, at enhver har ret til selvstændigt at bestemme i hvilket omfang og med hvilket formål ens navn og billede benyttes kommercielt.

I den konkrete sag kom Sø- og Handelsretten efter en samlet vurdering frem til, at opslagenes indhold var prægede af en kommerciel hensigt. Sø- og Handelsretten fremhævede særligt et vidneudsagn, der konkluderede, at flere opslag tydeligt reklamerede for betting. Sø- og Handelsretten påpegede også, at den overordnede beskrivelse af Bet365’s Facebook-side indikerede muligheden for en startbonus for nye kunder, hvilket indikerede det kommercielle islæt.

Idet indholdet blev betragtet som kommercielt, og eftersom sportsudøverne ikke havde givet samtykke til brug af deres billeder, blev det konkluderet, at der var sket en krænkelse af sportsudøvernes rettigheder til deres eget billede og navn.

Sø- og Handelsretten vurderede, at sportsudøverne normalt ville have modtaget en betaling på 50.000 kr. for opslagene. Bet365 blev derfor pålagt at betale 50.000 kr. for hvert opslag.

Bet365 har anket dommen til Østre Landsret.

Læs hele Sø- og Handelsrettens dom her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-968-2022-SHR.pdf

Gyldigt patent medfører midlertidigt forbud og påbud

Sø- og Handelsretten afsagde den 15. juni 2023 kendelse i sagen BS-45856/2022-SHR anlagt af Novartis AG, Novartis Pharma AG og Norvatis Healthcare A/S (»Novartis«) mod Viatris ApS (»Viatris«).

Omdrejningspunktet for sagen var, hvorvidt der skulle nedlægges midlertidigt forbud og påbud overfor Viatris på baggrund af en påstået krænkelse af Norvatis’ patentrettighed til lægemidlet fingolimod til behandling af multipel sklerose (»Stridspatentet«). Viatris gjorde i sagen gældende, at Stridspatentet var ugyldigt.

Det skulle i sagen afgøres, hvorvidt Viatris på tilstrækkelig vis svækkede Stridspatentets gyldighedsformodning, herunder om Stridspatentet manglede basis og nyhed, hvorefter der ikke ville kunne nedlægges forbud og påbud, jf. kapitel 40 i lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 (»den danske retsplejelov«).

For så vidt angår Stridspatentets manglende basis fandt Sø- og Handelsretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Den Europæiske Patentmyndigheds vurdering om, at Stridspatentet opfyldte betingelserne i Den Europæiske Patentkonventions artikel 76, stk. 1 og artikel 123, stk. 2 om basis. Dels blev dette begrundet i, at der i sagen bestod en gyldighedsformodning baseret på Den Europæiske Patentmyndigheds udstedelse af patentet, dels at kravet om, at den tekniske effekt skal være »opnået eller plausibel« ikke indgår i vurderingen af basis for kravændringer, hvorfor dette ikke var relevant i nærværende sag.

For så vidt angår Stridspatentets manglende nyhed fandt Sø- og Handelsretten, at Novartis’ tidligere pressemeddelelse af 6. april 2006 samt præsentation af 21. juni 2005 ikke bevirkede, at Stridspatentet manglede nyhed. Retten fastslog, at en fagmand ikke ville kunne anvende metoden fra Stridspatentet (grundet kravet om »enablement«), da pressemeddelelsens indhold ved offentliggørelsen ikke indikerede, at behandlingen havde en effekt.

Sø- og Handelsretten fandt således samlet, at Viatris ikke i tilstrækkelig grad havde svækket formodningen om, at Stridspatentet var gyldigt, samt at Novartis netop havde sandsynliggjort, at de havde den rettighed, som blev søgt beskyttet jf. den danske retsplejelovs § 413, nr. 1. På baggrund heraf fandt retten, at betingelserne i den danske retsplejelovs § 413 for at nedlægge midlertidigt forbud og påbud således i det hele var opfyldt. Følgelig kunne der mod Norvatis’ sikkerhedsstillelse nedlægges midlertidigt forbud og påbud over for Viatris’ kommercielle anvendelse af Fingolimod.

Læs hele Sø- og Handelsrettens kendelse her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-45856-2022-SHR_Kendelse.pdf

Byretten: Forbrugslån må ikke markedsføres som kassekreditter

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) oplyste i en pressemeddelelse den 7. juli 2023, at kviklånsselskabet 4Finance (vivus.dk) for nyligt blev idømt en bøde på 1 mio. kr. for vildledende markedsføring. Københavns Byret afgjorde, at virksomheden ved at markedsføre almindelige forbrugslån som kassekreditter, selvom der var tale om almindelige forbrugslån, havde vildledt forbrugerne. Byretten afgjorde endvidere, at virksomheden havde undladt at oplyse om den månedlige ydelse i markedsføringen af kreditaftalerne.

I 2019 politianmeldte Forbrugerombudsmanden 4Finance, bl.a. grundet virksomhedens markedsføring af kreditaftaler med betegnelsen »kassekredit« på sin hjemmeside vivus.dk. Dette udgjorde ifølge Forbrugerombudsmanden mod vildledende markedsføring, da der netop ikke var tale om kassekreditter, men derimod almindelige forbrugslån. Reglerne for kassekreditter er mere lempelige end for almindelige forbrugslån og ifølge Forbrugerombudsmanden var der således tale om forsøg på omgåelse af lovgivningen.

For så vidt angår kassekreditspørgsmålet udtalte byretten bl.a. at »tiltalte ved sin markedsføring har fremkaldt en forkert forventning hos gennemsnitsforbrugere om, at det udbudte låneprodukt var en kassekredit, ligesom tiltaltes handelspraksis har gjort det sværere for gennemsnitsforbrugeren at sammenligne priser fra forskellige udbydere, idet gennemsnitsforbrugeren blev vildledt omkring låneproduktets art og væsentligste egenskaber.«

Endvidere blev 4Finance fundet skyldig i manglende oplysning af den månedlige ydelse på de markedsførte kreditaftaler.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen udtalte: »Dommen bidrager til at skabe klarhed, om hvorvidt et lån er en kassekredit eller ej. Det er vigtigt, fordi der gælder lempeligere regler for kassekreditter end for forbrugslån. Det er mit indtryk, at der er virksomheder, som forsøger at udnytte de lempeligere regler ved at kalde deres forbrugslån for kassekreditter, og jeg forventer, at de ophører med det nu.«

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2023/byretten-forbrugslaan-maa-ikke-markedsfoeres-som-kassekreditter/

Bøde for skjult reklame i flere Facebook-opslag, der har til formål at få forbrugere til at investere

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) oplyste i en pressemeddelelse den 22. juni 2023, at Retten i Roskilde har idømt indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed en bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af reglerne i lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) om skjult reklame ved at have markedsført virksomheder på Facebook.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte indehaveren i marts 2021. For nyligt blev indehaveren dømt for i perioden november 2018 til maj 2020 at have markedsført en række opslag på Facebook uden tydeligt at oplyse, at der var tale om reklame. Nærmere præcist var der tale om 16 Facebook-opslag, som indehaveren ikke havde markeret tydeligt som reklame. Retten udtalte, at opslagene havde til formål at påvirke læserne af oplagene til at foretage investeringsmæssige dispositioner.

Retten fastslog, at indehaveren ved at have lavet et opslag, en kommentar til et opslag og en meningsmåling havde reklameret for at investere i virksomhederne. Retten fandt også, at der var en kommerciel hensigt med opslag, som ifølge indehaveren ikke var omfattet af indehaverens aftaler med virksomhederne. Ydermere fastslog retten, at oplysningen om, at et opslag udgør reklame, skal placeres indledningsvist, således at forbrugeren, når denne vælger at læse indholdet, er klar over, at der er tale om reklame. Retten fandt, at ord som »i samarbejde med« eller »sponseret af« ikke udgjorde en klar oplysning om, at opslagene var reklame.

I henhold til den danske markedsføringslovs § 6, stk. 4, skal erhvervsdrivende klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame. Heri ligger, at man, uanset medium, skal oplyse, hvis der er kommercielle interesser bag en omtale af virksomheder eller produkter. Dette skal fremgå klart af opslaget og desuden være tydeligt for modtagerne, så modtagerne er klar over det, før de ser nærmere på opslaget.

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen udtalte: »Det skal fremgå meget klart, når der reklameres for at investere i en eller flere virksomheder på de sociale medier. Man må ikke være i tvivl, når man ser opslaget. Retten har fastslået, at det ikke er nok at skrive „i samarbejde med“ eller „sponseret af“.«

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2023/boede-for-skjult-reklame-i-flere-facebook-opslag-der-havde-til-formaal-at-faa-forbrugere-til-at-investere/

Ny dansk ophavsretslov vedtaget

Den 1. juni 2023 vedtog det danske Folketing den danske lov nr. 680 af 06. juni 2023 om ændring af lov om ophavsret. Loven har til formål at implementere den resterende del af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked, der ikke blev dækket af den danske lov nr. 2607 af 28. december 2021 om ændring af lov om ophavsret. Målet med loven er at modernisere ophavsretten, så lovgivningen følger med udviklingen af digitale teknologier, især den øgede adgang til ophavsretligt beskyttet materiale via internettet.

Loven søger at styrke kunstnernes position i forhold til aftaler indgået med producenter og streamingtjenester. Loven indfører en ny § 11 b, der er særligt relevant ift. nye AI-modeller, der bruger beskyttede værker som træningsdata. Efter bestemmelsens stk. 2 er det tilladt at foretage tekst- og datamining medmindre rettighedshaveren aktivt har frabedt sig denne brug.

Samtidig giver loven øget adgang for biblioteker, museer og andre institutioner til at benytte materiale fra deres samlinger, såsom plakater, bøger og tidsskrifter, der ikke længere er i handel. Med loven bekræftes den danske aftalelicensmodel, hvilket gør det nemmere at opnå tilladelser til masseudnyttelse, hvor flere rettighedshavere er involveret.

Den nye lov trådte i kraft den 7. juni 2023.

Læs hele lovforslaget som vedtaget her: Til lovforslag nr. L 125, Folketinget 2022-23 (2. samling), Forslag til Lov om ændring af lov om ophavsret (Gennemførelse af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked) (ft.dk)

Tue Goldschmieding