Sø- og Handelsretten afgør sag om efterligning af cykelstativ

Sø- og Handelsretten afsagde den 8. juli 2024 dom i en sag om efterligning af et cykelstativ. Sagen blev behandlet under sagsnummer Sag BS-9681/2022-SHR.

I sagen havde HITSA A/S (»HITSA«) anlagt sag mod Inventarrum A/S (»Inventarrum«) med påstand om, at Inventarrums IC 10 City-cykelstativ udgjorde en nær­gående efterligning af HITSA’s NOLI-cykelstativ. HITSA hævdede, at Inventarrum ved at producere, markedsføre og sælge IC 10 City-cykelstativet havde krænket deres rettigheder til NOLI-cykelstativet i henhold til den danske markeds­føringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»markedsføringsloven«), og derfor var berettiget til økonomisk kompensation.

Konkret fandt retten, at NOLI-stativet havde tilstrækkeligt særpræg, kommerciel adskillelsesevne samt markedsposition til at nyde beskyttelse mod nærgående eller slaviske produktefterligninger efter markedsføringslovens § 3. Denne bestemmelse pålægger erhvervs­drivende at udvise god markeds­føringsskik og har et selvstændigt anvendelsesområde for nærgående efterligninger for så vidt angår ­udtryk, der ikke nyder tilstrækkelig beskyttelse efter immaterialretten (f.eks. design- eller ophavsretten).

I den anledning fandt Sø- og Handelsretten, at IC 10 City-cykelstativet, trods mindre forskelle, var en for nærgående efterligning af NOLI-stativet og derfor i strid med markedsføringslovens § 3. HITSA blev i lyset af efterligningen tilkendt erstatning og vederlag på 300.000 kr. Retten fandt desuden, at HITSA ikke havde udvist retsfortabende passivitet, og de var derfor afskåret fra at gøre krænkelsen gældende. Inventarrum blev herefter forbudt at fremstille, markedsføre, udbyde og sælge cykelstativet IC 10 City.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2024/7/efterligning-af-cykelstativ/

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-9681-2022-SHR_Dom.pdf

En patentkrænkelse forudsætter krænkelse af alt indhold i et patentkrav

Sø- og Handelsretten afsagde den 11. juli 2024 kendelse i sagen mellem Janssen Biotech, Inc (»Janssen Biotech«) og Samsung Bioepis NL B.V. (»Samsung Bioepis«) samt AGC Biologics A/S (»AGC«). Sagen blev behandlet under sagsnummer BS-10043/2024-SHR. Janssen Biotech havde anmodet om nedlæggelse af midlertidigt forbud og påbud mod Samsung Bioepis og AGC, da de ifølge Janssen Biotech krænkede Janssen Biotechs patent på anvendelsen af aktivstoffet ’ustekinumab’ til behandling af colitis ulcerosa.

Retten fandt det ikke sandsynliggjort, at AGC i Danmark realiserede eller inden for en ret snæver tidsramme ville realisere samtlige træk i stridspatentets krav. Retten bemærkede, at stridspatentets beskyttelsesmæssige udstrækning geografisk var afgrænset til dansk territorium efter den danske patentlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019. I Danmark producerer AGC som kontraktproducent stoffet ustekinumab som bulkmateriale med henblik på eksportsalg til Samsung Bioepis i udlandet. På baggrund af de af AGC’s foretagne danske aktiviteter noterede retten, at bulkmateriale i form af rent ­aktivstof ikke som sådan kan anvendes som et lægemiddel, men at dette forudsætter en processering, og AGC er ikke involveret i sådanne nødvendige handlinger efter salget af aktivstoffet til Samsung Bioepis.

På baggrund heraf afslog retten at imødekomme de af Janssen Biotech fremsatte anmodninger om midlertidige forbud og påbud. Retten nægtede således fremme af forbudsanmodningerne mod den danske producent AGC og den udenlandske aftager af aktivstoffet, Samsung Bioepis.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2024/7/forbudsanmodning-naegtet-fremme/

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-10043-2024-SHR_Kendelse.pdf

Forbud mod Steve Maddens GRAND AVE-sko

Sø- og Handelsretten nedlagde den 9. august 2024 forbud mod, at Steve Madden Ltd og Steve Madden Europe B.V (»Steve Madden«) markedsfører, udbyder, sælger, eksporterer og importerer skomodellen ‘GRAND AVE’ i Danmark. Sagen blev behandlet under sagsnummer BS-25562/2024-SHR.

Sagen vedrørende Steve Maddens skomodel ‘GRAND AVE’ ­opstod da GANNI A/S (»GANNI«) anmodede Sø- og Handelsretten om et forbud. GANNI gjorde gældende, at skoen udgjorde en krænkelse af deres ‘Buckle Ballerina’-sko, som er beskyttet efter både den danske ophavsretslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 (»ophavsretsloven«), og den danske markedsføringslov, jf. lov­bekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»markedsføringsloven«). Retten fandt, at GANNI’s skomodel ‘Buckle Ballerina’ nød beskyttelse, og at Steve Maddens ‘GRAND AVE’-sko udgjorde en krænkelse af GANNI’s rettigheder efter både ophavsretsloven og markedsføringsloven, idet ‘GRAND AVE’-skoen fandtes at have samme designmæssige udtryk som ‘Buckle Ballerina’-skoen, ligesom skoen umiddelbart ville give forbrugeren samme helhedsindtryk.

Retten fandt det derfor usandsynligt, at Steve Maddens ‘GRAND AVE’ var udformet uden kendskab til skomodellen ‘Buckle Ballerina’. Forbuddet blev på den baggrund nedlagt over for både det amerikanske moderselskab og det europæiske datterselskab, ansvarlig for drift og salg på det europæiske marked.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2024/8/forbudssag-om-sko/

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse_BS-25562-2024-SHR.pdf

Ingen beskyttelse for entreprenørpumpe

Sø- og Handelsretten frifandt den 22. august 2024 Erenfred Pedersen A/S (»Erenfred Pedersen«) i en sag anlagt af Staring A/S (»Staring«), som omhandlede hvorvidt en af Starings forhandlet ‘Tsurumi’-pumpe af typen HS2.4 nød markedsføringsretlig beskyttelse efter den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»markedsføringsloven«), og i givet fald, om Erenfred Pedersen ved salg og markedsføring af fem dykpumper krænkede markedsføringsloven. Sagen blev behandlet under sagsnummer BS-22033/2023-SHR.

Konkret havde Staring anlagt sag mod Erenfred Pedersen med påstand om, at Erenfred Pedersens markedsføring af de førnævnte fem dykpumper krænkede Starings rettigheder.

Retten fandt imidlertid, at Staring for så vidt angik fire af pumperne havde udvist retsfortabende passivitet ved at give Erenfred Pedersen en berettiget forventning om, at de ikke ville rejse sag om disse fire dykpumper. Herved blev Erenfred Pedersen frifundet for de af Staring fremsatte påstande vedrørende de fire ud af fem dykpumper.

Da søgsmålet således var materielt afgrænset til den femte pumpe, skulle det vurderes, om denne nød markedsføringsretlig beskyttelse efter dansk ret. I den forbindelse fandt Retten det ikke godtgjort, at Tsurami-pumpen havde en sådan markedsposition for entreprenørpumper i Danmark og et sådant særpræg, at den efter en samlet vurdering havde kommerciel adskillelsesevne. Tsurami-pumpen nød derfor ikke beskyttelse efter markedsføringsloven, og Erenfred Pedersen blev derfor også frifundet for Starings påstand vedrørende den femte pumpe.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2024/8/entreprenoerpumpe-ej-beskyttet/

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-22033-2023-SHR.pdf

Google frifundet i sag om Jobindex’ rettigheder

Sø- og Handelsretten frifandt den 27. august 2024 Google Ireland Ltd (»Google«) i en sag anlagt af Jobindex A/S (»Jobindex«), som omhandlede, hvorvidt Google havde krænket Jobindex’ rettigheder efter den danske ophavsretslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 (»ophavsretsloven«), den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»markedsføringsloven«) og den danske varemærkelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 (»varemærkeloven«). Sagen blev behandlet under sagsnummer BS-43304/2023-SHR.

Jobindex sagsøgte Google med påstand om, at Googles platform ‘Google for Jobs’ krænkede Jobindex’ rettigheder ved at gøre jobannoncer kopieret fra Jobindex tilgængelige for almenheden uden Jobindex’ tilladelse. Retten fandt imidlertid, at Google for Jobs alene fremsøger og lokaliserer jobannoncer, der allerede findes på internettet, idet formålet med Google for Jobs-funktionen er at få brugerne videre til de relevante hjemmesider. Som en søgemaskine, der alene fremsøger og lokaliserer information, som befinder sig andre steder, sker der således ikke en tilgængeliggørelse efter ophavsretslovens § 2. Således fandt retten, at Google ikke krænkede Jobindex’ ophavsret.

Derudover fandt retten, at påstandene ét til fire var overflødige, da de alene udgjorde det retlige grundlag for Jobindex’ femte og sjette påstand. Dermed måtte disse betragtes som anbringender til støtte for de to sidste påstande. Ud fra det ræsonnement tog retten således Googles påstand om afvisning af påstand ét til fire til følge. Desuden fandt retten det ikke godtgjort, at Google havde handlet i strid med hverken markedsførings- eller varemærkeloven.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2024/8/jobindex-rettigheder-var-ikke-kraenket/

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom__BS-43304-2023-SHR.pdf?rev1

NS System A/S taber varemærkesag om »Elastosoft«

Den 28. august 2024 frifandt Sø- og Handelsretten Jetsport v/Claus Bo Mørk (»Jetsport«) i en sag anlagt af NS System A/S (»NS System«) vedrørende retten til varemærket »Elastosoft«. Sagen blev behandlet under sagsnummer BS-35135/2023-SHR.

NS System nedlagde påstand om, at Jetsport uberettiget anvendte varemærket »Elastosoft« for tekstiltransfers og ønskede derfor afklaring af, hvem der havde stiftet ret til varemærket først. NS System hævdede at have stiftet varemærkeretten til betegnelsen i 1999. At denne ibrugtagning af NS System kunne konstituere dannelsen af en varemærkeret, bestred Jetsport imidlertid ved at nedlægge et modkrav om, at Jetsport havde anvendt betegnelsen siden 1995.

Sø- og Handelsretten fandt, at »Elastosoft« ikke havde en sådan beskrivende karakter for selve produktet tekstiltransfers, at det var til hinder for stiftelse af et dertilhørende varemærke, ligesom ordmærket fandtes at have det fornødne særpræg til at kunne udgøre et varemærke. Retten fastslog, at Jetsport havde dokumenteret brugen af »Elastosoft« siden 1995 ved at have markedsført tekstiltransfers under betegnelsen »Elastosoft« til kunder i hele Danmark og dermed havde stiftet varemærkeret til betegnelsen før NS System. Jetsport havde således ikke handlet i strid med eventuelle rettigheder tilhørende NS System ved sin brug af mærket »Elastosoft«, og Jetsport blev derfor frifundet for NS Systems påstande.

Som følge af Jetsports varemærkeret til mærket »Elastosoft« for tekstiltransfers var NS Systems’ markedsføring på deres hjemmeside med de udsagn, som var gengivet i Jetsports selvstændige påstand, således i strid med den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, § 3 og § 20, om pligten til at udvise god markedsføringsskik og forbuddet mod vildledende og utilbørlig handelspraksis. Betingelserne for at nedlægge forbud mod disse udsagn fandtes derfor opfyldt. Retten tog derfor Jetsports selvstændige påstand til følge.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://www.domstol.dk/alle-retsinstanser/overordnede-retter/soe-og-handelsretten/aktuelt/2024/8/varemaerket-elastosoft/

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-35135-2023-SHR.pdf?rev1

Retten finder Kingspan Insulation ApS skyldig i vildledende markedsføring

Sø- og Handelsretten afsagde den 10. september 2024 dom mellem Kingspan Insulation ApS (»Kingspan«) og ROCKWOOL Danmark A/S (»ROCKWOOL«) og fandt, at Kingspan havde overtrådt den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»markedsføringsloven«), ved at fremsætte to vildledende udsagn i deres markedsføring af isoleringsprodukter. Dommen blev afsagt under sagsnummeret BS-23562/2021-SHR.

Sagen anlagt af ROCKWOOL mod Kingspan omhandlede, hvorvidt Kingspan ved at fremsætte en række udsagn i artikler på egen hjemmeside og på hjemmesiden byggematerialer.dk havde handlet i strid med markedsføringsloven, herunder reglerne om god markedsførings- og erhvervsskik og forbuddene mod vildledning og visse former for sammenlignende reklamer.

Retten fandt, at to af de i sagen forelagte udsagn på Kingspans hjemmeside og byggematerialer.dk var i strid med markedsføringsloven, herunder forbuddet mod vildledning og god markedsføringsskik. Retten fandt endvidere, at disse udsagn kunne give forbrugerne et fejlagtigt indtryk af produkternes egenskaber sammenlignet med konkurrerende produkter som mineraluld.

Kingspan blev dog frifundet for overtrædelse af markedsføringsloven ved anvendelse af øvrige udsagn. Derudover afviste retten flere af de af ROCKWOOL fremsatte påstande, idet påstandene var for brede og uklare til at kunne tages under påkendelse. Retten fandt afslutningsvis ikke grundlag for berigtigelse, erstatning eller bødestraf og tog derfor ikke ROCKWOOL’s påstand herom til følge.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2024/9/markedsfoering-af-isolering/

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-23562-2021-SHR.pdf

Erstatning for krænkelse af ophavsretsloven og markedsføringsloven

Sø- og Handelsretten afsagde den 11. september 2024 dom i sag BS-63208/2023 vedrørende krænkelse af såvel ophavs- som markedsføringsretten.

Sagsøgte, Liewood A/S (»Liewood«), havde anerkendt, at salg og markedsføring af en futonstol krænkede sagsøgers, Karup Design A/S (»Karup Design«), rettigheder efter både den danske ophavsretslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 (»ophavsrets­loven«) og den danske markeds­føringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»markeds­føringsloven«). Efter, at Liewood fik kendskab til krænkelsen, kunne stolen dog stadig findes til salg online hos andre forhandlere. Sag­søger nedlagde herefter påstand om forbud mod fremstilling og påbud om tilbagekaldelse af de pågældende stole. Hertil krævede Karup ­Design erstatning.

For så vidt angik påstanden om tilbagekaldelse lagde retten vægt på, at sagsøgte havde sendt en mail til en udokumenteret kundekreds med oplysning om tilbagekaldelse af futonstolen. Sagsøger havde ikke dokumenteret tilstrækkeligt, at sagsøgte herefter havde fortsat distribution af stolen til sine B2B-kunder. Således var det ikke godtgjort, at det var nødvendigt at give påbud om tilbagekaldelse, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 1, om retsmidler efter denne lovgivning samt ­ophavsretsloven § 84, om tilintet­gørelse af ophavsretsstridige værker.

I forhold til erstatning lagde ­retten til grund, at initiativet til futonstolen kom fra Liewoods leverandør, og at der i øvrigt ikke var holdepunkter for, at sagsøgte skulle have været opmærksom på, at stolen krænkende sagsøgers rettigheder, hvorfor krænkelsen ikke kunne karakteriseres som grov. Det var ikke med rimelig sikkerhed muligt at fastslå det salg, Karup Design havde mistet som følge af Liewoods salg og markedsføring, hvorfor erstatningen blev fastsat skønsmæssigt til samlet 125.000 kr.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2024/9/kraenkelse-futonstol/

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-63208-2023-SHR.2551.aspx

Sø- og handelsretten afsiger dom om ejerskabet af to patentansøgninger

Sø- og handelsretten afsagde den 13. september 2024 dom i en sag om ejerskab af to patentansøgninger vedrørende en elektrisk vinduesåbner. Sagen blev behandlet under sagsnummer BS-14416/2022-SHR, og involverede WindowMaster International A/S (»WindowMaster«) som sagsøger og Nordic Eco Vent ApS (»Nordic Eco Vent«) samt flere enkeltpersoner som sagsøgte.

Sagen drejede sig om, hvorvidt WindowMaster havde ret til (med)ejerskab af de to patentansøgninger, som Nordic Eco Vent havde indleveret til den danske Patent- og Varemærkestyrelse, samt om de ­sagsøgte ulovligt havde anvendt WindowMasters forretningshemmeligheder, og om de i så fald skulle betale økonomisk kompensation herfor.

WindowMaster gjorde gældende, at de to patentansøgninger var ­baseret på opfindelser gjort under ansættelsen af de sagsøgte hos WindowMaster, og at de derfor havde ret til (med)ejerskab af disse ansøgninger. Retten vurderede imidlertid, at dette ikke var tilfældet. Dette blev underbygget af bevis­materiale, der viste, at de relevante opfindelser blev udviklet efter ­ansættelsens ophør.

WindowMaster anførte endvidere, at sagsøgte havde misbrugt deres forretningshemmeligheder ved at anvende fortrolig information til at udvikle opfindelserne. Retten fandt dog, at der ikke var tilstrækkeligt bevis for, at sagsøgte havde anvendt Window-Masters forretningshemmeligheder i forbindelse med indlevering af patentansøgningerne. Retten anerkendte, at leverandøroplysninger kunne ­udgøre forretningshemmeligheder, men at der ikke kunne påvises et økonomisk tab for brugen af oplysningerne.

Retten konkluderede, at de sagsøgte parter hverken skulle over­drage eller anerkende WindowMaster som medejer af patenterne. WindowMaster blev pålagt at betale sagsomkostninger.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://www.domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2024/9/patentansoegninger/

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-14416-2022-SHR.2552.aspx

Østre Landsret stadfæster dom om krænkelse af elitesportsudøvers ret til navn og billede

Østre landsret afsagde den 8. juli 2024 dom i en ankesag om krænkelse af en elitesportsudøvers ret til eget navn og billede. Sagen blev ­behandlet under sagsnummer BS-23713/2023-OLR.

Ankesagen var indbragt af spilvirksomheden Hillside (New Media Malta) Plc. (»Bet365«) mod Spillerforeningen Danske Elitesportsudøveres Forening og Håndbold Spiller Foreningen som mandatarer for en række elitesportsudøvere, her­under Kasper Schmeichel og Christian Eriksen.

Sagen omhandlede, hvorvidt Bet365 havde krænket elitesportsudøverens ret til eget navn og billede ved at bruge ovenstående sportsudøveres billeder og navne i opslag på Bet365’s sociale medier uden samtykke. I 1. instans havde Sø- og Handelsretten fundet, at der var tale om krænkelse. Herefter ankede Bet365 sagen til 2. instans og ­påstod frifindelse under påberåbelse af sin kommercielle ytringsfrihed efter Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (»EMRK«), artikel 10 samt den tilsvarende bestemmelse i artikel 11 efter Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende ­rettigheder (»Chartret«).

Østre Landsret stadfæstede Sø- og Handelsretten afgørelse efter en tiltrædelse af sidstnævntes afvejning af elitesportsudøvernes ret til privatliv og omdømme sammenholdt Bet365’s kommercielle ytringsfrihed. Landsretten fastholdt således, at der var sket krænkelse. Landsretten udtalte, at det markedsføringsmæssige formål med Bet365’s brug af elitesportsudøvernes navn og billede ikke kunne opveje individets ret til en beskyttelse af sit privatliv. På den baggrund blev Bet365 til hver enkelt sportsudøver pålagt at betale både vederlag og erstatning efter den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022.

Læs pressemeddelelsen fra Østre Landsret her: https://www.domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2024/7/kraenkelse-af-elitesportsudoeveres-ret-til-navn-og-billede/

Læs dommen fra Østre Landsret her: https://www.domstol.dk/media/hugjf4kv/dom-af-872024.pdf

Jysk får bøde på 200.000 kroner for vildledende prismarkedsføring

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) meddelte i en pressemed­delelse af 1. juli 2024 afslutningen på en undersøgelse af Jysk A/S (»Jysk«). Jysk blev politianmeldt og indstillet til en bøde på 200.000 kr. for at have anvendt vildledende priser i sin markedsføring af en dyne og en seng i henholdsvis 2017 og 2021. Jysk vedtog den indstillede bøde.

Jysk havde markedsført en dyne på tilbud til 350 kr. og 300 kr. med en normalpris på 599 kr. Dynen havde imidlertid i dele af perioden haft en lavere normalpris, hvorfor der var tale om vildledning i strid med den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, § 5, stk. 1. Ydermere havde Jysk udbudt en seng til 14.000 kroner med en overstreget førpris på 27.999 kr. Da sengen i 38 af de 83 forudgående dage også havde været til salg for 14.000 kr., var tilbuddet vildledende og gav forbrugerne et fejlagtigt indtryk af et særligt godt tilbud.

Læs pressemeddelelsen fra Forbrugerombudsmanden her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/20240701-boede-paa-200000-kroner-for-vildledende-prismarkedsfoering/

Ny samarbejdsaftale skal skærpe kontrol med ulovlig markedsføring af spil i Danmark

Den danske Forbrugerombudsmand, den danske Spillemyndighed og det danske Spilreklamenævn har i en pressemeddelelse af 11. juli 2024 udmeldt, at parterne har indgået en aftale for at styrke indsatsen mod ulovlig markedsføring af spil. Formålet med aftalen er at koordinere myndighedernes arbejde med henblik på bedre deling af viden om og hurtigere reaktion på lovovertrædelser. Særligt fokus rettes på tilfælde, hvor reklamer er målrettet sårbare grupper, herunder unge og personer med spilafhængighed.

Indsatsen skal ses i lyset af, at de respektive institutioner håndterer spilvirksomheders markedsføring på tværs af forskellige regelsæt og retsområder.

I praksis indebærer det, at myndighederne tilsigtes at koordinere deres tilsyn og indsatser, så spilvirksomheder ikke tjekkes flere gange for samme overtrædelse af forskellige institutioner. Hvis en virksomhed eksempelvis anmeldes for ulovlig reklame hos én myndighed, skal oplysningerne ifølge den nye aftale hurtigt deles med de øvrigt relevante parter. Intentionen herfor er ikke kun at spare ressourcer, men også sikre en i højere grad ensartet og konsekvent håndtering af overtrædelser inden for ulovlig markeds­føring af spil på det danske marked på tværs af gældende regelsæt.

Læs pressemeddelelsen fra forbrugerombudsmanden her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/20240711-ny-aftale-skal-styrke-indsatsen-mod-spilvirksomheders-markedsfoering/

Forbrugerombudsmanden politianmelder selskabet GOR-Toms ApS for ulovlig markedsføring af alkohol til unge

Den 17. juli 2024 indgav den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) en politianmeldelse mod selskabet GOR-Toms ApS (»GOR-Toms«) for i 59 tilfælde at have markedsført begivenheder på Facebook, hvor der blev omtalt, vist billeder af eller henvist til alkohol. Indholdet var rettet mod skoleelever i alderen 16-17 år. GOR-Toms driver diskotekerne »Kalas Club« og »Club Zanzi Event & Nightclub«, og står lige­ledes bag natklubbernes facebook­sider.

Forbrugerombudsmanden understregede, at det ifølge den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»markedsføringsloven«), § 11, stk. 2, er forbudt at omtale, vise ­billeder af eller referere til alkohol i markedsføring, der er rettet mod børn og unge. Dette forbud gælder uanset, om der reelt serveres alkohol til personer under 18 år. Forbrugerombudsmanden vurderede på denne baggrund, at GOR-Toms havde overtrådt markedsføringsloven.

Læs pressemeddelelsen fra forbrugerombudsmanden her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/20240717-selskab-politianmeldt-for-omfattende-markedsfoering-af-alkohol-over-for-boern-og-unge-paa-facebook/

Forbrugerombudsmanden finder flere klimaudsagn vildledende

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) fastslog den 12. juli 2024, at det var i strid med den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»markedsføringsloven«), at en virksomhed, der levererede CO2-beregninger, havde kåret Danmarks mest klimavenlige hotel og markedsført sig på denne baggrund. Dette udmøntede sig i to afgørelser med sagsnumrene 24/06919 og 24/05255, hvoraf den første vedrørte forbrugere og den anden erhvervsdrivende.

Virksomheden overtrådte bl.a. markedsføringslovens § 20 ved at kåre Danmarks mest klimavenlige hotel. Dokumentationen for klimaudsagnet levede op til relevante ISO-standarder, men omfattede kun de hoteller, der deltog i konkurrencen og repræsenterede således ikke alle danske hoteller, hvorfor virksomheden på den baggrund ikke kunne kåre det mest klimavenlige hotel.

Ydermere markedsførte virk­somheden sig med udsagn om, at ophold på specifikke hoteller var mere klimavenligt end hos en gennemsnitlig dansker. Dette var vild­ledende, da sammenligningen ikke tog højde for klimapåvirkningen af forbrugeres private boliger, og da det desuden var en irrelevant sammenligning.

Det var også vildledende, at virksomheden markedsførte sig med udsagn om miljøvenlige og bæredygtige rejsedestinationer, når der alene var tale om tiltag, som forbrugere selv kunne foretage, f.eks. at besøge færre attraktioner, spise ­vegansk mv. Virksomhedens markedsføring var derfor i strid med dokumentationskravet i markeds­føringslovens § 13 samt forbuddet mod vildledning mellem erhvervsdrivende i § 20.

Læs pressemeddelelsen fra forbrugerombudsmanden her: https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/miljoeogetik/en-virksomhed-der-leverede-co2-beregninger-til-brug-for-andre-virksomheder-kunne-ikke-dokumentere-sine-udsagn-om-at-have-kaaret-danmarks-mest-klimavenlige-hoteller/

Forbrugerombudsmanden politianmelder to personer for at markedsføre alkohol målrettet børn og unge

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) politianmeldte den 25. juli 2024 to personer for markedsføring af alkohol målrettet børn og unge på Instagram og Facebook. De to personer havde reklameret for ­fester med billeder af bl.a. drinks og vodkaflasker med teksten 16+ i hjørnet.

Forbrugerombudsmanden fandt, at de to personers profiler rettede deres markedsføring af alkohol mod børn og unge under 18 år. Hertil fastslog Forbrugerombudsmanden, at markedsføring af alkohol rettet mod børn og unge er i strid med den danske markeds­føringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, § 11, stk. 2, og at dette er tilfældet uanset, om der er tale om mindre fester eller andre arrangementer, der ikke afholdes på diskoteker.

Læs pressemeddelelsen fra forbrugerombudsmanden her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/20240725-forbrugerombudsmanden-politianmelder-personer-for-alkoholreklamer-rettet-mod-boern-og-unge/

Udsagnet »vandfast« må kun bruges om smykker med reel vandmodstand

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) vurderede den 16. august 2024, at det ikke er i strid med vildledningsforbuddet i den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, at benytte udsagnet »vandfast« om smykker behandlet med belægningsprocessen PVD (Physical Vapor Deposition), hvis belægningsprocessen faktisk gør smykket mere modstandsdygtigt. Det er dog ikke tilstrækkeligt, hvis smykket blot er mere modstandsdygtigt over for vand end andre smykker, hvis det reelt ikke er vandfast.

De særlige aspekter ved et produkt, der fremhæves i markedsføringen, må ses i forhold til udbuddet af tilsvarende produkter på markedet. Er det almindeligt forekommende for smykker at være mere vandfaste, vil det kunne være vildledende at fremhæve det som et særligt aspekt ved produktet.

Forbrugerombudsmanden henledte også opmærksomheden på, at det kan være vildledende at benytte udsagnet »vandfast« om smykker med en PVD-belægning, hvis smykket sammenlignes med bestemte typer af smykker, der også er modstandsdygtige over for vand, eksempelvis massivt guld.

Læs pressemeddelelsen fra forbrugerombudsmanden her: https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/2407901-forbrugerombudsmandens-vurdering-af-udsagnet-vandfaste-smykker/

Tagging uden samtykke er i strid med spamforbuddet

En virksomhed, som sælger fodboldtrøjer, ønskede en vurdering fra den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) ­angående af en række eksempler på deltagerkrav, som virksomheden påtænkte at anvende på sociale ­medier til giveaways/konkurrencer.

Forbrugerombudsmanden vurderede den 20. august 2024, at det ikke er omfattet af spamforbuddet i den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, § 10, stk. 1, at stille krav om, at deltageren skal like opslaget eller følge virksomheden på sociale medier. Det skyldes, at indholdet alene vises i deltagerens venners newsfeed og derfor ikke karakteriseres som elektronisk post. Det er – af samme årsager – ej heller omfattet af spamforbuddet at oplyse, at deltagerens chancer for at vinde øges ved at dele konkurrencen på Story.

For så vidt angår deltagerkravet »Fortæl 2 venner i kommentaren som også skal have chancen for at vinde« udtalte Forbrugerombudsmanden, at en forudsætning for ­anvendelse af kravet var, at deltageren anvendte tag-funktionen. Hvis en virksomhed eller en bruger tagger en anden bruger i et opslag, der er en erhvervsmæssig aktivitet og indeholder markedsføring, og den taggede bruger modtager notifikation herom, er tagget omfattet af spamforbuddet. Deltagerkravet er herefter i strid med spamforbuddet, medmindre den, som tagges, har samtykket hertil.

Tilsvarende fandt Forbrugerombudsmandens, at virksomhedens tre resterende eksempler på deltagerkrav skabte incitament til, at deltageren skulle »tippe« sine venner om konkurrencen, hvilket ofte vil foranledige et tag, selvom ordet »tag« ikke er anvendt. Da virksomheden måtte anse det for sandsynligt, at deltagere tagger andre brugere i kommentarfeltet og derfor deler markedsføringen på en ulovlig måde, fandt Forbrugerombudsmanden, at virksomheden var ansvarlig for den ulovlige markedsføring.

Læs pressemeddelelsen fra forbrugerombudsmanden her: https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/spam/deltagerkrav-i-konkurrencer-paa-sociale-medier-i-strid-med-spamforbuddet/

Forbrugerombudsmanden indskærper vildledningsforbud over for en rengøringsvirksomheds brug af Fødevarestyrelsens elitesmiley

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) har i en afgørelse af 21. august 2024 indskærpet et vildledningsforbud overfor en rengøringsvirksomhed under sagsnummer 24/05966.

Forbrugerombudsmanden havde fået oversendt en klage fra den danske Fødevarestyrelse (»Fødevarestyrelsen«) vedrørende rengøringsvirksomhedens brug af Fødevare­-styrelsens elitesmiley til markeds­føring på et køretøj. Senere fandt Forbrugerombudsmanden, at Elitesmileyen også blev anvendt på rengøringsvirksomhedens hjemmeside. Markedsføringen var rettet mod andre erhvervsdrivende.

Forbrugerombudsmanden fandt, at markedsføringen var vildledende og i strid med den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, § 20, stk. 1, om vildledende handelspraksis, da rengøringsvirksomheden gav andre erhvervsdrivende og konkurrenter indtryk af, at rengøringsvirksom­heden i sin helhed efterlevede ­Fødevarestyrelsens kvalitetsmæssige krav eller var kvalitetskontrolleret hos Fødevarestyrelsen. Endvidere var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at elitesmileyen anses som et kvalitetsmærke, der generelt giver et positivt indtryk af en virksomhed i forbindelse med håndteringen af fødevarer.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at rengøringsvirksomheden ikke kunne tildeles en elitesmiley, da rengøringsvirksomheden hverken var en fødevarevirksomhed eller forhandler af fødevarer.

Læs pressemeddelelsen fra Forbrugerombudsmanden her: https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/miljoeogetik/2405966-et-rengoeringsfirma-fik-indskaerpet-forbuddet-mod-vildledende-markedsfoering-mellem-erhvervsdrivende-for-uberettiget-brug-af-foedevarestyrelsens-elitesmiley/